20. april 2011

Nordens største forlystelsespark har premiere på Nordens højeste frit falds-forlystelse

Blot få timer fra Danmark kan du få dit livs vildeste adrenalinrush i Nordens største forlystelsespark Liseberg i Göteborg. Det sker fra den 23. april hvor Liseberg har premiere på deres nyeste forlystelse: AtmosFear. Med sine 146 meter over havoverfladen bliver AtmosFear nordens højeste og verdens næsthøjeste fritfalds-forlystelse, den har en topfart på 110 km/t og skaber en G-påvirkning der er mere end dobbelt så stor som det Gyldne Tårn i Tivoli.

Tag familien med til Nordens største forlystelsespark Liseberg i Göteborg. Den store park slår dørene op den 23. april, hvor du udover smukke blomsterarrangementer, tre musikscener med masser af koncerter og underholdning og et utal af forlystelser kan opleve den helt nye fritfalds-forlystelse: AtmosFear.

AtmosFear er Nordens højeste fritfalds-forlystelse med sine 146 meter over havoverfladen. Turen op til toppen tager 90 sekunder, men turen ned er endnu hurtigere – i tre sekunder er du i frit fald og når en fart på 110 kilometer i timen. En hastighed lige så høj som på de svenske motorveje.

Turen er hurtigere end et almindeligt frit fald, så passagerne vil mærke følelsen af at være vægtløs. AtmosFear har den maksimale tilladte kraftpåvirkning (G-krafter), nemlig hele 4 G. Til sammenligning med Tivolis Gyldne Tårn, der når en kraftpåvirkning på 1,5 G.

Fra toppen af AtmosFear som har plads til 36 passagerer har man den mest fantastiske udsigt udover det svenske landskab og hele Göteborg. Forlystelsen er bygget af det anerkendte firma Intamin, der også har bygget nogle af Lisebergs andre attraktioner som Balder, Kållerado og Kanonen.

Fakta om AtmosFear
Tårnets højde: 116 meter
Højde over havoverfladen: 146 meter
Hastighed: 110 km/t
G-krafter: 4 G
Passagerer per tur: 36
Turens længde: Ca. 2 min

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden