10. november 2011

Mere jul med skånske julepakker

Duften af gløgg og brunkager breder sig over Skåne. I år kan både store og små forlyste sig ekstra meget med lysestøbning, nisser, spændende madoplevelser og underholdning. Book en skånsk julepakke der giver fri entré til juleoplevelser og overnatning på et af Skånes mange hoteller eller bed & breakfasts.

De første julemarkeder er allerede i fuld gang, og i de kommende uger er der hektisk aktivitet på flere skånske slotte og markedspladser. Årets nyhed er, at oplevelsen af den ægte skånske julestemning kan bookes online i form af specielle julepakker. I pakkerne indgår både overnatning og fri entré til to julemarkeder.

”Med julepakkerne kan vi nu tilbyde en endnu større oplevelse, hvor gæsten kan kombinere traditionelle julemarkeder med eksempelvis juleshopping, et ægte skånsk julebord eller en anden madoplevelse,” siger Sara Brynskog, PR-ansvarlig på Tourism in Skåne.

Højdepunkterne, som man absolut ikke må gå glip af, er julemarkedet på Katrinetorps gård i Malmö 2.-4. december. Det anses for at være et af de smukkeste julemarkeder i Sydsverige, og er et traditionelt julemarked med genuint kunsthåndværk, mad, musik og en masse sjove aktiviteter for folk i alle aldre.

Fredriksdal i Helsingborg holder rigtig gammeldags jul fra 2.-4. december. Her bydes på autentiske juleforberedelser, udstillinger og aktiviteter – som giver den helt rette inspiration inden julen.

På Glimmingehus på Österlen, 3.-4. december, kan man opleve en mere lavmælt julestemning i et spændende historisk miljø. Sammen bager vi brunkager og julebrød efter gamle opskrifter fra middelalderen, binder halmdukker, støber vokslys og skriver ønskesedler med fjerpen og blæk. Håndværkere udstiller deres varer, og musikere byder på stemningsfuld musik fra før i tiden. I borgen går det dog lidt vildere til med traditionelle lege og fortællinger.

www.skane.com/boka findes der endnu flere herlige juletilbud. For eksempel julebordsweekend på Hven og nytårspakke på Tomarps Gårdshotell.

Komplet liste over samtlige julemarkeder i Skåne findes her: www.skane.com/bokaFor mere information kontakt venligst: Sara Brynskog, PR-ansvarlig, Tourism in Skåne, tlf. +46(0)768 87 03 53

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden