15. august 2011

Malmø klar til 8 dages kultureksplosion

Fredag den 19. august begynder Malmöfestivalen, der bedst kan beskrives som den sydsvenske metropols pendant til Århus Festuge. I løbet af de 8 dage festivalen varer, bydes næsten en million festivaldeltagere på et overflødighedshorn af kulturoplevelser bestående af mere end 1.000 gratis koncerter, udstillinger, optrædener, klubaftener, debatter, børneunderholdning og meget, meget mere.

Med højtflyvende nycirkus i verdensklasse, Europas største skateboardrampe, musikalske himmelstormere og en ambition om at være Europas mest unikke og miljøvenlige byfestival er tonen slået an over for de hundredetusinder af svenskere og danskere der besøger Malmø for at tage del i de mange gratis kulturoplevelser:

”Vi kan i år byde på et program, der er større end nogensinde før og som både rummer bredde og stor kvalitet med mere end 1.000 programpunkter indenfor musik, mode, kunst, teater, film, og særlige programmer for børn og unge,” siger festivalchef Karin Karlsson

Foruden det spektakulære nycirkus forestilling "Lâcher de Violons" skabt af det det franske nycirkuskompagni Transe Express, forventes musikalske navne som Veronica Maggio, September, Jenny Wilson & Tensta Gospel Choir og amerikanske NOFX at tiltrække stor opmærksomhed. Men det er kun en brøkdel, af hvad der er programmet, og som med andre af Europas store kulturfestivaler kan det være svært, at sige hvor man skal begynde og hvor man skal slutte. Festivalchef Karin Karlsson gør dog et kvalificeret forsøg og har samlet sine favoritter i programmet. (se Karin Karlssons bud på hvad du skal opleve under Malmöfestivalen i nedenstående fakta materiale.)

Eller gå selv på opdagelse i hele det store program som findes her: www.malmofestivalen.se

Malmöfestivalen begynder fredag d. 19. august og slutter fredag d. 26. august. Alle programpunkter er gratis at opleve og overvære.

For mere information kontakt: Anna Karlsson – PR-ansvarlig for Malmöfestivalen - Tel. +46 766-29 93 14 - anna.karlsson@malmo.se

VisitSweden i Danmark kan desuden være behjælpelig med transport, hvis du som journalist ønsker at besøge Malmöfestivelen i løbet af de 8 festivaldage. For mere information kontakt venligst Anna Kron Boysen på tlf. 26 16 13 76 eller mail: anna.boysen@visitsweden.com 

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden