31. oktober 2011

Klassiske svenske skiområder hitter hos danskerne

Det er klassiske skiområder som Sälen, Idre Fjäll og Stöten, der er at finde på danskernes top fem over de mest populære svenske skisportssteder. Men selvom flertallet af danskere foretrækker de klassiske ski-destinationer, vurderer VisitSweden, at fortsat flere danskere vil søge mod nogle af de i danske øjne nyere skiområder. Lyst til forandring og et skiterræn, der fuldt ud matcher resten af Norden, er et par af årsagerne.

Tusindvis og atter tusindvis af danskere rejser hver vinter mod de svenske skisportsområder, og selvom Sverige efterhånden har en bred palette af spændende destinationer, er det igen de klassiske skisportssteder Sälen, Idre Fjäll, Kläppen, Stöten og den helt nære Isaberg, som er danskernes fem foretrukne, viser en ny opgørelse over sidste vintersæsons besøgstal:

”At danskernes favoritområder igen i år er domineret af de klassiske skiområder skyldes først og fremmest, at kvaliteten er utrolig høj. Danskerne sætter pris på områder, som på den ene side er meget familievenlige, og som samtidig tilbyder varieret skiterræn, hvor også de meget dygtige skiløbere kan boltre sig,” siger Eva Eilstrup, PR Manager hos VisitSweden i Danmark. Hun kan dog oplyse, at flere og flere danskere begynder at kigge på de områder, som mange svenskere selv søger imod, eksempelvis Funäsfjällen, Lofsdalen og Vemdalen:

”Mange for danskerne ”nye” skisportsdestinationer kan – ligesom de mere klassiske – tilbyde sublimt skiføre, børnevenlige pister, høj snesikkerhed og varieret skiterræn i naturskønne omgivelser. Men samtidig opleves de mere eksotiske, end dem man kender og måske har besøgt flere gange, og det er noget, som bidrager positivt til ferieoplevelsen,” fortæller Eva Eilstrup.

Danskernes Top 5 i Sverige:

Sälen:
117 pister. Nordeuropas største sammenhængende alpine skiområde med eventyrområder for børnefamilier, sjove og spændende sneparker og et rigt, varieret skiterræn. Læs mere på: http://skiferie.visitsweden.com/skiomraader/skistar-saelen

Idre Fjäll:
41 pister. Familiens favoritdestination med stort snowboardland, herlige børneområder, langrend og masser af afterski-aktiviteter. Læs mere på: http://skiferie.visitsweden.com/skiomraader/idre-fjaell

Kläppen:
34 pister. Et gennemtænkt skiområde. Du får mere sol, mindre vind og bedre sigt. Uanset, hvor solen er, kan du nyde den hele dagen, for Kläppen har fine pister i alle verdenshjørner. Læs mere på: http://skiferie.visitsweden.com/skiomraader/klaeppen
Stöten:
30 pister. Stöten har pister til skiløbere, der har været i Alperne mange gange, og til nybegyndere! Her er skioplevelsen fortsat det allervigtigste. Læs mere på: http://skiferie.visitsweden.com/skiomraader/stoeten

Isaberg:
Med 8 pister få timer fra Danmark er det et attraktivt skimål for dags- og weekendophold. Og mange danskere tager til Isaberg som opvarmning til årets ”store” skiferie eller for at få de sidste sving med sidst på sæsonen. På Isaberg kan man også stå langrend, prøve at vinterfiske samt løbe på skøjter på rigtig naturlig is. Læs mere på: http://skiferie.visitsweden.com/skiomraader/isaberg

De nye favoritter:

Funäsfjällen:
126 pister. Fire unikke skiområder med gode muligheder for off piste-skiløb, flere Funparcs, 300 km. langrendsløjper og 450 km præparerede og kortlagte scooterstier i højfjeldet. Læs mere på: http://skiferie.visitsweden.com/skiomraader/funaesfjaellen

Lofsdalen:
25 pister. Sveriges tredjestørste faldhøjde på 492 meter samt verdens længste oplyste piste. Børnevenligt sneland med mange børnelifter. Læs mere på: http://skiferie.visitsweden.com/skiomraader/lofsdalen

Vemdalen:
54 pister. Sublime skioplevelser i utroligt smukke omgivelser midt i mageløse Härjedalen. Natur og fjeldstemning når det er bedst. Læs mere på: http://skiferie.visitsweden.com/skiomraader/vemdalen

Se også: http://skiferie.visitsweden.com

Eva Eilstrup - PR Manager, VisitSweden. Tlf. +45 31 10 51 67 –mail: eva.eilstrup@visitsweden.com

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden