27. juni 2011

Kæmpe ishockeybegivenhed skal afvikles i Øresundsregionen

I ishockeyens hjemland, Canada, rangerer Junior VM – også kendt som U/20 VM – på linje med eller over A-VM i kraft af, at her er det virkelig de bedste af de bedste unge spillere, der er med. Det siger noget om størrelsen og betydningen af turneringen, som i 2014 vil blive afviklet i Malmö – forhåbentlig med dansk deltagelse.

Det svenske ishockeyforbund har netop besluttet, at Junior VM (U/20 VM) – som Sverige er vært for i 2014 – skal afholdes i Malmö. Det er verdens ti bedste U/20-nationer, der deltager fra den 26. december 2013 til den 5. januar 2014. Turneringen bliver fulgt af millioner af tv-seere rundt om i verden og er en af ishockeysportens vigtigste begivenheder:

”I Malmö vi elsker hockey. At få Junior VM til vores by er samtidig ekstra spændende, når vi i Malmø arbejder aktivt for, at vi og hele Øresundsregionen skal være et attraktivt sted at afholde sådanne store begivenheder. Det er derfor med stor glæde, at jeg byder alle ishockeyinteresserede velkommen til Malmö og Junior VM,” siger Ilmar Reepalu, Malmös borgmester.

Også den administrerende direktør for Malmö Arena er begejstret:

”Det er helt fantastisk. Det er lykkedes os at få vist det store potentiale, Malmö har som vært for store mesterskaber, især i forbindelse med VM i håndbold, der var en stor succes. Og nu får vi så et af de helt store ishockeymesterskaber, hvilket er intet mindre end fantastisk. Nu håber, vi at både Danmark og Sverige kvalificerer sig, så vi får skabt en sand folkefest”, siger Karin Mårtensson, der er adm. dir. for Malmö Arena, og som hermed henviser til, at Danmarks U/20-landshold og talentarbejde på det seneste har vist så lovende takter, at det er realistisk at drømme om dansk deltagelse i 2014.

Læs mere på www.malmoarena.com og www.swehockey.se

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden