3. februar 2011

Det spektakulære megashow ”Disney On Ice” kan opleves i vinterferien i Malmø Arena

Hele syv forestillinger i selskab med Mickey Mouse, Anders And, Fedtmule, Buzz Lightyear, Nemo og alle de andre berømte figurere fra Disneys univers er på plakaten, når Malmø Arena i vinterferien (uge 7) præsentere den fantastiske familieforestilling ”Disney On Ice - Disneyland Adventures”.

Hvis du ikke allerede har vinterferieplanerne på plads, lokker Malmø Arena med et storslået og underholdende show i verdensklasse, bare 25 minutter med tog fra Københavns hovedbanegård.

”Disney On Ice Adventures, er en kæmpe produktion, hvor der er ikke sparet på noget som helst. Og vi glæder os utrolig meget til at give vores mange danske gæster i Malmø Arena en kæmpe oplevelse, som med garanti vil springe skalaen i forhold til alle andre shows i genren,” siger Karin Mårtensson fra Malmø Arena.

Foruden alle de kendte figurer på isen, vil der også før og efter showet være mulighed for at børn og voksne kan hilse på figurerne fra Disneys fantastiske univers:

”Man skal forvente en totaloplevelse, og så skal store som små ellers bare læne sig tilbage og nyde alt det, der kommer til at ske, med lys, lyd, specieleffekter og flotte kostumer. Disney On Ice er meget ambitiøse, hvad angår underholdningsværdien for publikum, og optræder kun i de mest moderne multiarenaer i Europa. Derfor er vi enormt stolte over, at Malmø Arena er blevet udvalgt af Disney, og vi ser frem til at byde både svenske og danske gæster velkommen,” siger Karin Mårtensson.

Læs mere om Disney On Ice på www.malmoarena.com

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden