11. maj 2011

Dansker favorit til NM i Østersåbning

For sjette år i træk afholdes der Nordisk Mesterskab i Østersåbning den 13. og 14. maj. Finalen, hvor nogle af de bedste kokke og tjenere fra Danmark, Sverige, Norge og Finland deltager, finder sted i de smukkest tænkelige omgivelser ved Tanum i Vestsveriges skærgård. Foruden de benhårde
østersdyster er NM i Østersåbning også en kæmpe folkefest, ligesom finalerne markere, at sæsonen for kulinariske skærgårdsoplevelser for alvor begynder.

Det nordiske køkken trækker overskrifter langt udover Skandinaviens grænser, og den seneste Guide Michelin byder på masser af stjerner og udmærkelser til skandinaviske restauranter. Sverige indtager førersædet med 12 stjerner efterfulgt af Danmark med 11, Finland med 5 og Norge med 4 stjerner. Nu er tiden så kommet til at finde den nordiske mester i den specielle disciplin østersåbning, der har en dansker som regerende mester.

”Kort fortalt går konkurrencen ud på at åbne 30 hårdskallede østers på kortest mulig tid og anrette dem uden blodpletter eller den mindste ødelæggelse af skallen eller selve østersen. Der er dømt benhård konkurrence, men begivenheden er samtidig en stor folkefest med masser af smagsprøver – og champagne, naturligvis,” fortæller Anna Kron Boysen fra VisitSweden, hvis landsmænd bl.a. skal op i mod den forsvarende mester Simon Tønsager fra Danmark, der sidste år vandt finalen på tiden 2 minutter og 26 sekunder og med flotte anretningskarakterer.

Foruden konkurrencerne kan man selv komme med på særlige østers-ture i skærgården, ligesom de mange fiske- og skaldyrsrestauranter i området byder på særmenuer i anledning af NM i Østersåbning.

Mesterskabet afholdes 13. og 14. maj på det firestjernede hotel Tanumstrand i Grebbestad, Bohuslän. Dette er et helt oplagt sted for begivenheden, idet havet ud for Bohuslän er det dybeste og mest saltede i Sverige, hvilket gør kvaliteten af skaldyr og hummere fra området helt enestående.

Læs mere om NM i Østersåbning på
www.vastsverige.com

Fakta om Nordisk Mesterskab i Østersåbning:

Dato:
13. og 14. maj

Sted:
Tanumstrand i Grebbestad, Bohuslän

Jury:
Bosse Bengtsson fra restaurant Martin Olsson i Stockholm
Jennie Benjaminsson fra restaurant Lindome – finalist i TV4-programmet "Sveriges Mästerkock" Håkan Thörnström fra den Guide Michelin-belønnede restaurant Thörnströms Köki i Göteborg Dan Lexö fra restautant Lexö på Resö
Ola Nyström fra Göteborg restauranten Leröy

Program for Nordisk Mesterskab i Østersåbning 2011:

Fredag 13. maj

Kl. 18.00-19.00: Kvalifikations-konkurrence til de åbne Grebbestads mesterskaber 2011. "Østersakademiet", der netop har til huse i Grebbestad, sælger øster i baren i samarbejde med "Champagnehuset". Gæster på Tanumstrand har mulighed for selv at prøve kræfter med østersåbning og deltage i konkurrencen for gæster i løbet af aftenen. Og det er altså ikke helt så nemt, som det måske ser ud!
Kl. 19.00-20.00: Tanumstrands Gæstekonkurrence
Kl. 20.00: "Østers-frådseri" på forskellige restauranter i Grebbestad med deltagerne i morgendagens nordiske mesterskaber.

Lørdag 14. maj

Kl. 12.00: Start på kvalifikationsturneringen til de nordiske mesterskaber
Kl. 12.15-13.15: Skærgårdstur for deltagerne med MS Donalda
Kl. 13.00: Udfordrende konkurrence i reje-pilning
Kl. 15.00: Semifinalerne i de nordiske mesterskaber begynder
Kl. 16.00: Finale i det åbne Grebbestads mesterskab Kl. 16.30: Finale i Det Nordiske Mesterskab i Østersåbning
Kl. 17.00: Sejrsceremoni og præmieudddeling
Kl. 17.30: Østers- og champagne prøvesmagning for Tanumstrands gæster
Kl. 20.00: Østersbanket på Tanumstrand med efterfølgende dans til orkestret "Barbados"

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden