10. oktober 2010

Malmø på vej mod København M?

På to år er antallet af danskere i Malmø eksploderet. Og her taler vi ikke om de mange tusinde der nu bor i Malmø men om alle dem, der bruger Malmø som udflugtsmål, ja nærmest som var Malmø en integreret del af København på linje med Østerbro, Nørrebro og Vesterbro. Både
overnatningsstatistikkerne og dagstrafikken taler sit tydelige sprog, eksempelvis har hotellerne i
Malmø på bare to år fordoblet antallet af danske gæster.

Helt nye tal viser, at dobbelt så mange danskere i 2010 vil overnatte i Malmø sammenlignet med 2008. Hver uge sover 1.300 danskere nu i en hotelseng i Malmø, i 2008 var det tal 600. Også på Øresundsbroen mærker man Malmøs øgede tiltrækningskraft, målt på lørdagstrafikken alene er stigningen på over 20 procent sammenlignet med 2008. Alt sammen udtryk for en tendens, hvor danskerne oplever Malmø som et helt naturligt mål for weekenden, på linje med en tur til København og for Københavnerne på linje med, at gå på opdagelse i sin egen by:

”Tidligere oplevede vi at det alene var shopping der trak i folk. Nu kommer folk også for at bruge byen på samme måde som de ville gøre hvis de var i København, så nu handler det også om gå på café, at spise på en god restaurant eller fordybe sig i Malmøs rige kulturliv,” siger Niels Mouritzen direktør for VisitSweden.

Men shopping er vigtigt, viser tal fra VisitSwedens undersøgelse af danskernes rejsevaner, 62 procent af danskere som tager til Sverige bruger tid på shopping og det er nu danskernes foretrukne aktivitet i Sverige.

At der er noget om snakken bekræftes af Wassan Vilhemssson der er butikschef i Malmøs svar på Magasin, Åhléns:

”Vi har oplevet en kraftig stigning af danske kunder de senest år, foruden at danskerne har fundet ud af at priserne er lavere end i Danmark, kan vi mærke at danskerne har opdaget at vores åbningstider er anderledes end i København, eksempelvis har vi altid har åbent om søndagen. Den typiske danske kunde bruger en dag i Malmö med at hygge sig med cafebesøg og så shopper de. De går målrettet efter hvad de vil have, det er typisk mode, børnetøj og indretning til hjemmet. Danske kunder er prisbevidste og kender priserne hjemmefra, de ved lige hvad de sparer ved at shoppe i Sverige.”

Helt friske tal fra HUI (Handelns utredningsinstitut) viser at danskernes shopping i Sverige er på opadgående, I første kvartal 2010 låg den svenske grænsehandel på 525 millioner, andet kvartal låg det på 575 millioner. Shoppingtendensen er altså ikke kun båret af sidste års ekstreme valutafordel, men derimod ser ud til at danskerne har fået nye måder at bruge Malmö på.

” Vi har sådan lidt for sjov set et fremtidigt scenario hvor Malmö kaldes for København M. Med de seneres års udvikling in mente kan vi vel sige, at danskernes virkelighed begynder at ligne vores indre mentale skiltebillede. Vi danskere har virkelig taget Malmö til os. Nærmest hjemme og lige rundt om hjørnet, men alligevel lidt mere eksotisk og med billigere kroner” afslutter Niels Mouritzen med et smil.

Fakta:
• Antallet af danske hotelovernatninger i Malmø er fordoblet fra 2008 til 2010
• 20 % flere biler køre over Øresundsbroen en helt almindelig lørdag i 2010 sammenlignet med 2008
• Danskere bruger 3,5 milliarder kroner i Sverige i første halvår 2010.
• Valutafordelen modsvarer stadig 20 procent

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden