11. februar 2010

Kærlighedsweekend i Sverige

Lige nu og i de kommende weekender lokker et vintersmukt Sverige med masser af romantisk oplevelser på herregård, slotte, hoteller, spa-ophold og fantastiske restauranter. Alt sammen så tæt på Danmark, at man kan tillade sig at være spontan og bare tage af sted.

På søndag d. 14. februar er det Valentines Day eller ”Alla hjärtans dag” som svenskerne kalder den. Hvis du og din kære ikke allerede har planer for den eller en af de kommende weekender – ja så var det måske en ide at tage en tur over sundet, til knitrende ild i pejsen, lange gå ture, fantastiske landskaber og fremragende mad, alt sammen til en pris, der med garanti ikke sætter parforholdet på prøve.

”Sverige ser meget romantisk ud lige nu. Stort set hele Sverige er dækket af sne og det skaber mange steder nærmest helt jomfruelige landskaber, der bare kalder på en lang gåtur, inden man vender hjem til ild i pejsen og varm kakao. Hvis man synes det lyder det tillokkende, og har man lyst til at forkæle sig selv med en weekend i Sverige, er der rigtig meget at vælge imellem, hvad enten man er til et romantisk ophold på et slot eller vil tage på en mini–storby ferie til Malmø,” siger Anna Kron Boysen fra VisitSweden.

Nogen vil måske mene at Valentines Day-virakken kan have tendens til at tage overhånd, men i en travl hverdag fyldt med opgaver og udfordringer kan en dag som ”Alla hjärtans dag” alligevel være en god anledning til at stoppe op for en kort stund og tage sig tid til bare at være sammen, ubekymret og spontant. Og der er mange gode grunde til at tage til Sverige:

”Når danskerne tager til Sverige, får de på den ene side en rejsetid der oftest er kortere end en tur i Danmark til en tilsvarende oplevelse. Samtidig er Sverige særligt naturmæssigt, et helt andet land, så den faktiske følelse af at være væk hjemmefra bliver større. Og så får man forsat rigtig meget for pengene, hvilket jo ikke skader når man skal forkæle en man holder af,” lyder det fra Anna Kron Boysen.

VisitSweden har samlet et lille udpluk af anbefalelsesværdige oplevelser hinsidans. Læs blandt andet om ophold i idylliske Arrild ved Kullen, Teleborg slot i Småland og et romantisk vandrehjem i Kalmar m.m.

Her finder man alt information om ferie i Sydsverige.

Udvalgte forslag til en weekend i Sverige:

Hotel Rusthållargården
Man finder ikke mange steder, der er så romantiske som på Hotel Rusthållargården i Arild. Det unikke 4-stjernede hotel har en fantastisk udsigt over Arilds lille fiskerhavn og maleriske Skâlderviken. Det idyllsike Arild ligger lige i hjertet af Kullens enestående naturreservat – kun 30 minutter fra Helsingborg. Rusthållargårdens ældste bygning stammer helt tilbage fra år 1675, da man rev et vagttårn på det nærliggende Krapperup Slot ned og af de store gråsten lagde fundamentet for den nuværende bygning. I dag er alle værelser individuelt designede i en hyggelig, landlig stil. Hotellet har en eksklusiv relaxafdeling med pool, finsk sauna, dampsauna, solarium samt en stor vintønde med iskoldt vand! Rusthållargården har flere år i træk modtaget udmærkelser for Sveriges og Nordens bedste bord, og hotellets mad er en vigtig årsag til, at gæsterne kommer tilbage år efter år.
Hotel Rusthållargården

Teleborgs slot
Som taget ud af et Askepot-eventyr er Teleborgs slot med tårne, spir, lys, portnerboliger og den brede trappe, der overdådigt åbner sig for at tage imod den overvældede gæst. Slottet, der stod færdigt i år 1900, blev bygget af grev Fredrik Bonde, en excentrisk og velhavende mand ud af en gammel, smålandsk adelsslægt, som en bryllupsgave til sin unge hustru Anna. Man kan ikke undgå at mærke historiens vingesus i dette spændende, mystiske og romantiske slot, og der har hele 20 værelser at byde på, alle individuelt indrettede i såvel klassisk som moderne stil. Slottets park er en ren lise for sjælen. Den står stort set uforandret hen siden den blev anlagt og ligger svøbt i azaleaer og rhododendron om sommeren og gnistrende snekrystaller på kolde vinterdage.
Teleborgs slot.

Långasjö vandrehjem
En Valentins-weekend behøver ikke koste en herregård. Långasjö vandrehjem, der ligger midt i Vilhelm Mobergs udvandrerbygd, tilbyder alt, hvad et Valentins-hjerte kan begære: Lange gåture i et naturskønt område hånd i hånd om dagen, aftner foran den knitrende ild i hytten, nætter i satinlagner og morgenmad på sengen… Bygningerne stammer fra midten af 1800-tallet, og udvendig fremstår de stort set som de gjorde for mere end hundrede år siden. En oplagt mulighed for Valentins-weekenden er at booke sig ind i den hyggelige Guldgrävarstuga, som er en tro kopi af den hytte, som en af Långasjös bygdsbørn, Alfred Geijer, byggede i Alaska i 1897. 
Långasjö vandrehjem

Bäckaskogs slot, Kristianstad
Kom væk fra hverdagen for et øjeblik. Book et romantisk ophold på Bäckaskog Slot. Overnatningen sker i et af slottes mange flotte værelser. Efter en god morgenbuffet kan man nyde en spadseretur i parken, skøjteløb på slotssøen, en tur i sauna, eller bare slappe af med en god bog eller en avis i slottets bibliotek. Bemærk: Bäckaskogs slot er kendt for sin gode mad, og ofte afholdes der koncerter på slottet.
Bäckaskogs slot

Romantisk weekend i Malmø
Malmø har udviklet til en af Sverige mest interessante byer. Og hvad enten man bliver og overnatter eller ej har Malmø masser at byde på, her følger et par gode tips til en romantiskweekend:
Formiddag/eftermiddag: Tag en lang gåtur ud til Västra Havnen og spis frokost på Salt & Brygga, fortsæt videre langs Ribersborgsstranden og end ude ved Ribersborgs Kallbadhus hvor man kan kombinere en tur i fællessauna med efterfølgende dukkert i Øresund. Inden I slutter eftermiddagen med at tjekke ind på et af Malmø mange gode hoteller. Bemærk: Malmö har netop fået sit første fem-stjernede hotel Renaissance Malmø Hotel, som ligger ved den maleriske Lilla Torg. Hvorfor ikke overnatte der?
Aften: Spis ud på restautanterne Trio, Atmosfär, eller Belle Epoque, der er mere livlig end de første to. Fortsæt aftenen med gode drinks på en af de mange barer både hyggelige og livlige barer på Lilla Torg eller Möllevången.
Søndag: Sove længe og nyd at I ikke har travlt. Afslut weekenden med besøg på det nye Moderna Museet i Malmö derfra videre til Malmö Konsthall der byder på søndagsbrunch med levende musik.
Ribersborgs Kallbadhus - Renaissance Malmø Hotel- Malmø Town.

 

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden