16. juni 2010

Hold din egen royale kærlighedsferie i Sverige

Lørdag den 19. juni er der kongeligt bryllup i Sverige. Selvom du ikke har plads ved det royale højbord, er der alligevel masser af muligheder for at holde din egen lille kærlighedsferie i Sverige sammen med den du holder af. Mange steder i Sverige er gamle slotte og herregårde nemlig omdannet til hoteller og restauration. VisitSweden har samlet nogle af de bedste i en lille guide.

I forbindelse med det royale bryllup i Sverige er der rig mulighed for at lade sig inspirere af den romantiske stemning og invitere din mand, kone eller kæreste på en eventyrlig kærlighedsferie i Sverige:

”Der er forståeligt nok enormt fokus på det kongelige bryllup i Sverige netop nu, og alt, der har et strejf af romantik og kongelighed over sig, bliver dyrket ekstra meget. Men faktisk har man i Sverige året rundt masser af muligheder for at få sin helt egen romantiske og ”royale” oplevelse. Sverige byder nemlig på masser af slotte og herregårde, der nu er omdannet til hoteller og restauranter,” siger Anna Kron Boysen fra VisitSweden i Danmark.

I forbindelse med brylluppet nu på lørdag har man tilmed, hvis man er hurtigt ude, muligheden for at opleve hele det royale bryllup til et stort arrangement i den flotte Sofiero Slottspark i Helsingborg. Sofiero er netop blevet kåret til Europas smukkeste park, og slottet, der blev opført i 1864 af den senere svenske konge Oscar, var i slutningen af 1900-tallet samlingspunkt for mange af Europas statsoverhoveder. Arrangementet kan kombineres med overnatning i Helsingborg, så man får en helt egen royale kærlighedsweekend ud af det.

”Arrangementet i Sofiero Slottspark spiller på alle tænkelige tangenter for dem, der ikke kan få nok af det royale bryllup. Og det bliver helt sikkert en stor og hyggelige oplevelse med picnic på plænen, underholdning og hele brylluppet sendt på storskræm midt i den smukke slotspark,” siger Anna Kron Boysen

Hvor Sofieros bryllupsarrangement kun afholdes netop d. 19. juni, forholder det sig helt anderledes med de mange slotte og herregårde, der året rundt skaber royale rammer om hotel- og restaurationsgæster. VisitSweden har herunder samlet nogle af de bedste slotsoplevelser tæt på Danmark.

Læs mere om Sverige

Tips til slotte og herregårde i Sverige

Romantisk weekend i Helsingborg
Som allerede beskrevet får den på alle romantiske tangenter d. 19. juni i Sofiero Slottspark. Med mulighed for overnatning centralt i Helsingborg kan du sammensætte din helt egen ”bryllupsweekend”. Uden for den royale bryllupssæson er Sofiero på ingen måde mindre attraktiv, hvilket kåringen som Europas smukkest park 2010 vidner om.
Læs mere om Sofiero Slottspark.  

Bo på slottet, hvor Kronprins Fredrik friede
I slutningen af 1800-tallet friede den danske Kronprins Fredrik VIII til prinsesse Lovisa af Sverige under en lind i slotshaven på Bäckaskog Slott. Linden står der den dag i dag, men slottet er nu omdannet til et romantisk hotel. Hotellet har en unik personlighed, et førsteklasses køkken og en stor park, som ligger mellem to søer. Et ophold på Bäckaskog Slott er muligheden for at leve som konge og dronning for en stund.
Læs mere om Bäckaskog Slott

Romantik på herregården
Valje Herrgård har en lang historie med de svenske kongelige – lige fra Charles XV, konge Gustav III og Oscar II til den nuværende Dronning Silvia, der alle har boet på den hyggelige herregård. Minderne om de mange kongelige gæster lever hos alle, der besøger Valje Herrgård, da værelserne er opkaldt efter de berømte gæster. De seksten individuelle værelser er indrettede i 1700-talsstil – komfortabelt og royalt. Valje Herrgård har desuden en god restaurant, hvor man ofte vil kunne møde gæster til et af de mange bryllupper, der holdes på stedet.
Læs mere om Valje Herrgård

Sveriges første slotshotel
Västanå Slot er bygget i 1590 og har siden 1948 fungeret som Sverige første slotshotel. Foruden hyggelige værelser og en god restaurant byder Västanå Slot på muligheden for at spille tennis, golf eller gå på jagt. Området omkring slottet har desuden kongelig historie, da Sveriges første kongeborg, Näs Slot, ligger på den lille ø Visingsö i Vättern, tæt på hotellet.
Læs mere om Västnå Slot

Luksus på herregården
Læg hverdagen bag dig for en stund, og nyd det søde herregårdsliv og den gode mad. Toftaholm Herrgård har rødder helt tilbage til det 13. århundrede og ligger i den vidunderlige natur ved Vidöstern strand. På Toftaholm Herrgård sover du i værelser, der har modtaget priser for deres romantiske indretning, ligesom Toftaholm byder på et fantastisk køkken samt muligheden for alt fra lystfiskeri til golf. Toftaholm Herrgård tilhører kæden "Historic Hotels of Sverige" og er med i den internationale sammenslutning "Luxury Lifestyle Hotels & Resorts.
Læs mere om Toftaholm Herregård

Smålands smukkeste herregårdshotel
Midt i den tætte Smålandskov, og med en vidunderlig udsigt over Algustorpasjön og Isaberg, ligger Hestraviken hotell med sin idylliske og smukke have omgivet af små røde træhuse og de mere statslige gule trævillaer fra århundredeskiftet. Familien Hellström har drevet Hestraviken gennem tre generationer og udviklet hotellet til et hyggeligt luksushotel – perfekt til en romantisk weekend.
Læs mere om Hestraviken Hotell

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden