16. december 2010

Danskerne julehandler i Sverige for flere hundrede millioner kroner

Julehandlen er i fuld gang her lige før jul. For mange danskeres vedkommende foregår julehandlen dog ikke i Danmark, men i eksempelvis Göteborg, Helsingborg eller Malmö, hvor danskerne nyder godt af, at den svenske kronekurs fortsat ligger omkring 20 procent under den danske. Og det er ikke småpenge, danskerne bruger på juleshopping i Sverige. Når gaverne skal pakkes ud den 24. december, vil de samlede danske julegaveindkøb i Sverige have rundet 300 millioner kroner*.

Hvad enten det er for at sikre ekstra store julegaver under juletræet eller for at holde julebudgettet i ro, uden at det påvirker antallet af og størrelsen på pakkerne – ja, så er Sverige igen i år attraktivt som mål for julehandlende danskere:

”Meldingerne fra de handlende i både Göteborg, Helsingborg og Malmö er, at de igen år oplever en invasion af danske handlende her op til jul. Total set kommer danskernes julehandel til at ligge på den pæne side af 300 millioner kroner* og tæt ved eller over en milliard for hele 4. kvartal,” siger Niels Mouritzen, direktør for VisitSweden i Danmark. Han peger på, at den store interesse for, at julehandle i Sverige også hænger sammen med, at danskerne føler sig mere og mere hjemme i Sverige:

”Særligt i Øresundsregionen, men også i trafikken mellem Nordjylland og Göteborg, har vi de sidste par år oplevet en stor stigning af danske besøgende. Og det er ikke kun sommer og vinter. Danskerne rejser også i stigende grad til Sverige for at få kulturoplevelser, tage på miniferier og konferencer samt ikke mindst på dagsrejser, hvor man tager ud og hjem samme dag. Alt i alt bidrager det til en større naturlighed omkring det at tage til Sverige, og mere end 60 procent af de danske besøgende har shopping som en af sine aktiviteter på turen,” siger Niels Mouritzen, der også mener, at kronekursen spiller ind:

”Det er klart, at man som dansker nyder den meget ”julede” stemning i Sverige, og hvem vil så ikke også gerne få mellem 15-20 procent mere ud af julegavebudgettet?”

I Malmø er 15 procent af de handlende danskere
Et af de steder, hvor butikkerne mærker danskernes interesse for at julehandle i Sverige, er Malmø, og her oplever man i den grad store interesse fra købelystne danskere:

”Vi kan virkelig mærke, at der er mange danskere i Malmö for at shoppe op til jul. Vi genkender billedet af, at danskerne har fået øjnene op for en tur til Malmö som en hyggelig og anderledes dagsudflugt, hvor man kan mere end bare shoppe. Men her op til jul fornemmer vi, at det for manges danskeres vedkommende primært handler om at gøre en god handel. Vores vurdering er, at helt op til 15 procent af kunderne i Malmös butikker er danske netop nu – og det tal plejer at stige de sidste dage op til jul,” siger Pia Sandin fra Malmö Citysamverkan.

Læs mere om shopping i Sverige på: www.meresverige.dk

*Tallet er baseret på information fra Handelns Utredningsinstitut (www.hui.se), der forsker i og analyserer danskernes handel i og med Sverige. De endelige tal for danskernes julehandel foreligger sidst i januar 2011.

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden