24. november 2009

Vinterforkælelse og juleshopping i Stockholm

Stockholm byder i vintermånederne på noget nær den perfekte storbyoplevelse. Byen oser af internationalt format samtidig med, at man har svensk skærgårdsromantik lige ved hånden. Og så byder Stockholm på nogle af Europas allerbedste shoppingmuligheder, endda til priser der ligger et godt stykke under de danske. VisitSweden har bedt Marcus Hammarström fra Stockholm Visitors Board om gode tips til en weekend i Stockholm op til jul.

Slud, sjap og julegaveræs den 22. og 23. december sammen med resten af befolkningen – scenariet er velkendt for mange danskere. Så hvorfor ikke lade det være anderledes i år og henlægge julegaveindkøbet til Stockholm? Og få en dosis vinter-storbyromantik med i købet.

”Det er absolut ikke kun i det lune forår, om sommeren eller i efterårsmånederne, at Stockholm er et besøg værd. Tværtimod syder Stockholm også om vinteren af liv. Det tager kun en time med fly til Stockholm og takket være en fremragende infrastruktur med mere end 100 metrostationer og masser gode restauranter, lækre hoteller, shopping i verdensklasse samt den smukke skærgård lige ved hoveddøren er byen perfekt egnet til et weekendbesøg,” siger Marcus Hammarström fra Stockholm Visitors Board (SVB), når han bliver bedt om at sætte ord på, hvorfor han tror, flere og flere danskere rejser til Stockholm.

”Og så har man jo oftest sne i Stockholm om vinteren, og det giver altså lige lidt ekstra til julestemningen, at det er iskrystaller og ikke slud, der sidder i halstørklædet,” siger Marcus Hammarström.

I vintermånederne kan man tilmed nyde godt af Stockholms mange indendørs shopping-gallerier. Og her taler vi ikke om pendanter til hverken Fisketorvet eller Fields, men om ofte mindre butiksarkader med nøje udvalgte design- og delikatessebutikker, for ikke at tale om de større magasiner, der i elegante omgivelser har samlet nogle af Nordens og Europas bedste mærker indenfor tøj, sko, smykker og boligindretning.

VisitSweden har forud for julemåneden bedt Marcus Hammarström om at pege på nogle udvalgte shopping-gallerier, butikker, hoteller og restauranter, som vil gøre sig godt til en weekend i Sveriges hovedstad op til jul. Listen er vedhæftet denne pressemeddelelse og byder på alt fra tørskoet luksusshopping i shopping-gallerierne til en nyåbnet fiskerestaurant og sidste nyt fra unge svenske designere.

Læs mere på www.stockholmtown.com

 

 

 

Gallerier/Varehuse:

Brunogallerian – Södermalm
I den gamle arbejderbydel Södermalm, der i dag er et af de hippeste steder i Stockholm hvad angår shopping, finder man blandt området øvrige trendy-butikker Brunogallerian. Her ligger eksklusive mærker som Adidas Originals, Filippa K, Norr, Whyred mf. side om side i det lille galleri, der sågar har egen sushirestaurant og cafe til at binde det hele sammen.
Se mere her!

Sturegallerian – Östermalm
Hvor Brunogallerian er det lille og ungdomlige galleri, er Sturegallerian på Östermalm det absolut mest eksklusive galleri i hele Stockholm. Tørskoet kan man gå fra den ene mere eksklusive butik til den anden. Og Sturegallerian har sågar eget spa og wellness center samt flere cafeeer og restauranter. Og når butikkerne lukker – ja så åbner en af Stockholms hotteste natklubber, med det passende navn Sturecompagniet, selvfølgelig i Sturegallerian.
Se mere her!

NK – Sveriges mest luksuriøse og kendte varehus
Her finder man alle typer af julegaver i luksuriøse omgivelser. Alene juleudsmykningen i varehuset er vidt berømt og påskønnet og en hel attraktion i sig selv.
Se mere her!

Butikker:
SOFO – South of Folkungagatan
Sammen med de mange små kunstgallerier, kunsthåndværkere og værksteder finder man noget af Sveriges lækreste og mest trendsættende designere i SOFO området på Södermalm. Her kan du finde den alternative julegave, møde og købe tøj fra fremtidens svenske topdesignere og i det hele taget indsuge den kreative stemning der præger området syd for Folkungagaten. Se mere og finde alle butikkerne her!

Acne Archive - Torsgatan 53
Acne er ikke bare et af Sverige mest kendte tøjmærker, det også et rigtigt Stockholmer-mærke. Det var netop i Stockholm tilbage i 1996 af mærket fik sin spæde start. Mere end 10 år senere, kan man i selvsamme by glæde sig over Acne Archive i Vasa Stan. Butikken byder noget af det bedste fra gamle kollektioner, modeller der aldrig er kommet i masseproduktion samt de sidste udgaver af bestsellere. Alt sammen til yderst attraktive priser.Se mere her!

Odd Molly - Humlegårdsgatan 13
Odd Molly er et interessant svensk tøjmærke der sætter alle former for blonder, stof og materialer sammen på nye måder, og Odd Molly har siden starten i 2002 henrykt kvinder i hele verden. I 2010 er turen så kommet til mændene, når Odd Molly kommer med den første kollektion til mænd. Butikken i hjertet af Stockholm har alle de nyeste kollektioner og er en oplevelse i sig selv, for personer med hang til Odd Molly stilen. Se mere her!

Grandpa – Södermannagaten 21
Af mange udråbt til butikken der startede ”det hele” i SOFO. Butikken blander mode med salg af second hand møbler og indretningsartikler. Grandpa føre et vælg af de allermest interessant svenske tøjmærker til både kvinder og mænd og man kan endda kan finde danske Wood Wood i butikken, alt sammen til svenske priser vel og mærke. Butikken har som alle andre butikker i området åbent til kl. 21.00 den første torsdag i måneden, hvor der er live-djs m.m. på menuen. Læs mere her

Restauranter:
B.A.R
En helt nyåbnet fiskerestaurant, som måske ikke har så meget med jula at gøre, men som til gengæld byder på udsøgte og prisvenlige fiskeretter. Så har man fået nok af julemaden, eller har man bare lyst til at prøve det udsøgte koncept af de to prisbelønnede kokke Henrik Norström og Peter Johansson. Se mere her!

• R1900
Det er den svenske kendis kok Niklas Ekstedt står i spidsen for R1900, der både middag og aften servere mad der tager sit afsæt i svenske hof-retter, tilberedt moderne og elegant. Alle råvare er fra lokale producenter og stilen i restauranten er på engang gammelsvensk og topmoderne. Efter maden kan man nyde den gode stemning i R1900´s bar.
Se mere her!


• AG925 (Allmanna Galleriet 925)
Er ikke bare en fremragende restaurant. Det er et perfekt sted at blive hængende, også efter man har spist, for udover restauranten består AG925 af kunstgalleri og bar. På AG925 møder man en tjekket stockholmer crowd som tager del i de mange events, DJ-session og udstillinger. Læs mere her! 

Hoteller:
• Scandic Malmen
Scandic Malmen er for den moderne gædst, der gerne vil bo i centrum af shoppemuligheder og kultur. Hotellet er beliggende midt på Södermalm og er nyistandsat med en moderne indretning med masser af storbypuls og nerve. I hotellet ligger baren Anglais, der er en foretrukket ”afterwork” bar for mange stockholmere, ligesom baren også om aftenen og natten er velbesøgt. Se mere her!

• Skeppsholmen
Skeppsholmen byder på en særlig kombination af nyt og moderne mixet med traditionelt svensk og et touch af urban nature på en ø lige midt i Stockholm. Her er også rig mulgihed for at slappe af og forkæle sig selv med adgangen til det eksklusive spa på Grand Hotel.
Se mere her!

• Hotell Hellsten
Et virkelig originalt sted, for de, som gerne vil gøre hotelopholdet til en del af oplevlsen. Indretning betår af genstande og møbler fra Europa, Asien, Arabien og Afrika og er domineret af varme farver, himmelsenge, kakkelovne og meget mere.
Se mere her!

Julestemning:
• SALUHALL - Östermalm Saluhall på Östermalm,
Er stockholms ældste marked, og byder på stort indendøres marked af internationalklasse. Det er her Stockholmerne kommer for, at spise frokost, tage en sandwich med på farten eller købe ind til middagen fra et overdådigt udvalg af friske råvare. For besøgende er det et oplagt mål for at nyde svensk julemad, brød, chokolade og andet godt midt i juleshoppingen. Og i det hele taget nyde stemningen, smags og synsindtrykkende og det pulserende Stockholmerliv.
Se mere her!

• Xoko og Vete-katten
På caféerne Xoko og Vete-katten kan man opleve svensk julebagværkstradition når den er bedst. Her man holde en velfortjent pause fra juleindkøbene over et glas glögg med peberkager og ”lussekatter”. Med et udsøgt udvalg af chokolade og desserter kan du komme på ”chokolade-smagning” på Xoko, som du finder i Rörstandsgatan. Er man til konditorkager er Vete-katten, centralt beliggende i Kungsgatan, stedet med sit traditionsrige konditori og et overvældende udvalg af lækkerier, lige som her også er et fint udvalg af chokolade og is.
Se mere her: http://www.xoko.se/ og http://www.vetekatten.se/

Julemarked i Gamla Stan
Julemarkedet på Stortorget i Gamla Stan er med sine rødder helt tilbage til 1915 et af de mest traditionsrige julemarkeder i Stockholm. I de karakteristiske røde boder kan man finde alt lige fra slik, julegodter og laks til keramik, skindvarer og håndstøbte lys. Alene for stemningens skyld er markedet et besøg værd. Markedet har åben hver dag fra kl. 11-18 i perioden 21. november – 23. december. Se mere her!

Julemarked på Skansen
På det traditionsrige julemarked på Skansen kan man finde klassiske julevarer som mad, julegodter og gammeldags julepynt, juledekoratoner og hemslöjd. Siden det første marked i 1903 har julemarkedet på Skansen været den traditionelle indledning på julens fester for mange stockholmere. Markedet har åben alle adventsweekender fra kl. 10-16.
Se mere her! 

Kontaktinformation:
Marcus Hammarström, Area Manager (SVB): tlf: +46 (0)8 508 28 532 marcus.hammarstrom@svb.stockholm.se

 


 

 

 

 

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden