Eksterne links

27. maj 2009

Svensk mødeindustri på frierfødder i Danmark

Møder med udsigt giver større indsigt, siger man hos en række svenske aktører indenfor mødeindustrien. Tirsdag 9. juni inviterer de danske virksomheder og konferencebookere til inspirationsdag på Den Sorte Diamant

Hvad er det for udfordringer og muligheder, mødebranchen står overfor i dag? Det spørgsmål og mange flere vil en af Skandinaviens mest erfarne branchefolk, Roger Kellerman, give sine bud på, når en række af Sydsveriges aktører indenfor møde- og konferencevirksomhed sætter de danske virksomheder og konferencebookere i stævne på Den Sorte Diamant i København.

Roger Kellermann har i 25 år arbejdet med mødeindustriens udvikling. Han er indehaver af Meetings International, der regnes for et af verdens førende fagtidsskrifter i den globale mødeindustri, ligesom han bl.a. er bestyrelsesmedlem i MPI (Meeting Professionals International). Den svenske mødeguru, som han med respekt benævnes, er givet værd at lytte til, når han fortæller om de seneste trends indenfor mødeindustrien, og også når han uddeler ros og ris til den svenske mødeindustri, som han kender godt. Udelt begejstret er han nemlig ikke altid, og han klandrer ikke mindst aktørernes mangel på samarbejde og netværksvirksomhed.

Mødedagen i Den Sorte Diamant er imidlertid netop et eksempel på samarbejde og et af de mere ambitiøse forsøg på at give danskerne et samlet billede af mulighederne for at holde møder og konferencer i Sverige. Bland de svenske deltagere er da netop også en række af de steder, der gør en forskel i disse år: - Nye, stærke ledelseskræfter er kommet til i bl.a. Event in Skåne og et møde som det i København er naturligvis med til at give forhåbninger til fremtiden, forklarer Roger Kellerman, der også peger på, at Skåne alene ud fra et økonomisk perspektiv er et særdeles attraktivt sted at holde eksempelvis konferencer for danske virksomheder.

Ved mødet i København akkompagneres Roger Kellerman af blandt andre Thomas Johansson og Maj Uldall fra VisitSweden, der holder et kort oplæg med titlen ”Sverige har, hvad danskerne vil ha’, mens Christian Guldager, KursusLex, fortæller om konferencer i Sverige set fra et dansk perspektiv.

Mødedagen i København 9. juni er sat i scene af blandt andre Tourism in Skåne, VisitSweden, Øresundsbron og Scandlines samt en række af de hoteller, og konferencesteder, der forsøger at gøre kur til danske virksomheder under titlen: ”Tæt på – til lavere priser”. Det gratis for danske virksomheder og konferencebookere at deltage, flere oplysninger på Inspirationsdag eller hos Ulrika Brink.

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden