2. oktober 2009

Sne på vej til de svenske skisportsdestinationer i weekenden

Den første sne er allerede kommet til flere svenske skidestinationer. Og vejrudsigten for de svenske fjelde i weekenden lyder på endnu mere sne. Og tidlig sne og kulde lover godt for skisæsonen. 
 
Nordens største skiområde i Åre forbereder sig på store mængder sne denne weekend. De seneste dage alene er der faldet næsten 10 cm. Og med mere på vej, er det muligt at sæsonen starter rekordtidligt i år. Og også andre skisportsdestinationer som Idre Fjäll, Stöten, Funäsdalen og så langt ned som Kläppen i Dalarna melder om tidlig sne, og det lover godt for sæsonen som helhed:

”En ting er at sneen daler tidligt, noget andet er at det sker samtidig med at temperaturen flere steder ser ud til at holde sig under eller lige omkring frysepunktet de kommende dage,”  siger Niels Mouritzen direktør i VisitSweden i Danmark, der ser meget fortrøstningsfuldt frem mod vintersæsonen:

”Sverige er jo et stort land liggende på den nordlige halvkugle. Derfor er Sverige ikke bare snesikkert på grund af højdemeter men i allerhøjeste grad også på grund af longitudisk placering. Så jo, tak, tidligt snefald i så store mængder lover jo godt for sæsonen, hvilket bookningerne også vidner om. Jeg talte med en af vores destinationer tidligere i dag, som kunne fortælle at de allerede har solgt 60 % af årets kapacitet på nuværende tidspunkt.”

Det er endnu lidt for tidligt at sige noget om, hvornår lifterne begynder at åbne. Og meget afhænger af hvor langt oppe i Sverige vi taler. Men sneen, den fortsætter altså med at komme denne weekend.

Følg med i udviklingen i på vejrudsigten samt på skistar - Idre Fjäll StötenFunäsdalen - Kläppen

 

For yderligere oplysninger kontakt:
Anna Kron Boysen, VisitSweden, tlf: 33 30 13 76, anna.boysen@visitsweden.com
Niels Mouritzen, direktør i VisitSweden i Danmark, tlf: 28 88 10 75, niels.mouritzen@visitsweden.com

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden