21. december 2009

Nyt stort kunstmuseum: Moderna Museet åbner filial i Malmö 2. juledag

Oven på brunkager, flæskesteg, gaveræs og julepynt i lange baner kan Malmøs nye moderne kunstmuseum være en kærkommen lejlighed til en tiltrængt kulturel afstikker. 2. juledag åbner nemlig en filial af det berømte, svenske Moderna Museet i Malmö. Her kan du opleve moderne og samtidskunst i verdensklasse i nogle af Sveriges smukkeste udstillingslokaler – ikke mere end ti minutters gang fra Malmøs banegård.

Moderna Museet i Stockholm er et af Europas førende museer for moderne og samtidskunst med en omfattende kunstsamling i absolut verdensklasse, som man skal langt ud over Skandinavien for at finde tilsvarende. Den 26. december åbner en filial af det verdensberømte museum i Malmø, dermed bliver Øresundsregionen beriget med en unik kunstsamling og museumsgæster kan glæde sig til et nyt museum af internationalt format.

”Et museum i en kaliber som Moderna Museet er af stor betydning for Malmø som by, fordi det uden tvivl vil blive en stor attraktion. Samtidig har Malmö i forvejen Malmö Konsthall og Malmö Konstmuseum ligesom et voksende antal små og store gallerier i forvejen gør byen utrolig interessant for kultur og kunstinteresserede,” siger Anna Kron Boysen fra VisitSweden.

Det nye museum ligger centralt midt i Malmö i et mere end 100 år gammelt og arkitektonisk meget smukt nedlagt elektricitetsværk, som rummer enestående muligheder for fremvisning af kunst. Og så ligger museet kun ti minutters gang fra banegården i Malmø, og mindre end fem minutter fra Gustav Adolfs Torv og Stortorvet, som mange danskere er bekendte med.

Moderna Museets i Malmö åbner med tre særudstillinger, ”Spektakuläre Tider”, der viser malerier fra 1960’erne, en udstilling, der går tæt på Astrid Svangren og endelig bydes indenfor til tyve nye malerier af belgieren Luc Tuymans.

Læs mere på Moderna Museet  

Fakta om Moderna Museet i Malmø

Adresse:
Moderna Museet Malmö
Grasvverksgatan 2
Malmö
Web: http://www.modernamuseet.se/Malmo/

Åbningstider: Tirsdag samt torsdag-søndag kl. 11-18
Onsdag kl. 11-21
Mandag lukket
Priser: 50 kr.
40 kr. for reduktionsberettigede
Fri entré for børn og unge op til 18 år

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden