29. oktober 2009

Helt nyopdaget da Vinci maleri vises for første på en unik renæssance-udstilling i Gøteborg i 2010

Et hidtil ukendt maleri af Leonardo da Vinci er det mest spektakulære element i en stor udstilling i Gøteborg næste år. Her kan man opleve værker af de tre mest kendte italienske renæssancemestre, inkl. maleriet ”La Bella Principessa”, der for ganske nylig er blevet vurderet til at være et ægte Leonardo-værk.

I perioden 20. marts – 15. august 2010 vises udstillingen ”And there was Light” i Eriksberghallen i Gøteborg. Udstillingen rummer bl.a. værker af Leonardo da Vinci, Michelangelo og Rafael. Det er første gang de tre mestres værker vises sammen på den måde udenfor Italien.

”Det er en udstilling i verdensklasse, der får præmiere i Gøteborg og den kommer givet at lokke mange gæster til byen. I år har vi haft en mageløs musiksommer. Næste år bliver præget af vores satsning på kunst”, siger Leif Nilsson, adm. dir. i markedsføringsselskabet Göteborg & Co.

Det nyopdagede værk af Leonardo da Vinci blev solgt på en auktion på Christie´s i 1998 for 19.000 dollars. Værket som forestiller en ung kvinde i profil blev dengang beskrevet som ”et tidligt 1800-tals værk af tysk oprindelse”. I 2007 blev maleriet igen solgt; denne gang til den canadiske kunstsamler Peter Silverman, som betalte samme beløb som ved auktionen ni år tidligere. Men Silverman anede, at maleriet havde en anden og mere eksklusiv ophavsmand, og lod en række eksperter analyse maleriet. En bred gruppe af eksperter er nu nået til det resultat, at der er tale om et ægte Leonardo da Vinci værk, blandt andet efter sammenligning af nyfundne fingeraftryk. Maleriets værdi vurderes efter opdagelsen til at være 100 mio. pund, altså hen ved en mia. kroner.

En af de Leonardo da Vinci eksperter, der var med til at fastslå, at der er tale om et værk af det italienske universalgeni, er Alessandro Vezzosi, chef for Leonardo da Vinci museet i Toscana. Han er kunstnerisk leder af udstillingen i Gøteborg næste år. I Gøteborg kommer han til at arbejde side om side med en anden italiensk ekspert på renæssancekunst, Francesco Buranelli, der bliver udstillingens videnskabelige leder.

”Med udstillingen forsøger vi for første gang at beskrive de tre italienske renæssancegeniers samspil og rivalitet. Udstillingen viser, hvordan deres liv var tæt forbundne i det sene 1400- og tidlige 1500-tal ved hofferne i Firenze og Milano og ved Vatikanet i Rom og hvordan de skabte den italienske kunsts absolutte mesterværker”, sige de to ledere i en fælles udtalelse.

Udstillingen vil en række originale værker, hvoraf de tre nævnte allerede er udvalgte. Udstillingsarrangøren Excellent Exhibitions regner med, at udstillingen vil få 175.000 besøgende i Gøteborg.

”Vores idé efter verdenspremieren i Gøteborg er, at udstillingen skal turnere rundt i hele verden i de kommende otte år”, siger Mats Rönngard, chef for Excellent Exhibitions.

For mere information om ”And there was Light” udstillingen, kontakt Mats Rönngard, Excellent Exhibitions, på telefon +46 708 728 250 eller klik ind på ”And there was Light”

Oplev 3 italienske renæssancemestres originalværker i Gøteborg næste år

Oplev tre originale mesterværker på renæssance-udstillingen ”And there was Light” i Gøteborg fra 20. marts til 15. august 2010:

Leonardo da Vinci: La Bella Principessa (Den smukke prinsesse)
Malet: Omkring år 1490.
Om værket: Et helt nyopdaget værk, pludseligt vurderet til over en milliard kroner og genstand for hele verdens opmærksomhed i den seneste tid. Martin Kemp, pens. professor i Oxford, har identificeret pigen på billedet som Bianca Sforza, datter af Ludovico Sforza, hertug af Milano og hans elskerinde Bernardina de Corradis.

Michelangelo: Progetto per i bastioni per la Porta al Prato (Plan for voldene ved Porta al Prato) Tegnet: Omkring år 1529.
Om værket: En af Michelangelos vigtigste skitser, når det gælder militærarkitektur og fæstningsværker. Porta al Prato er den ældst bevarede byport i Firenze og går helt tilbage til 1285. Skitsen har både en for- og bagside, hvad der gør den meget interessant.

Rafael: Studio per il fanciullo indemoniato col padre sulla destra dellaTrasfigurazione”( Studie af besat dreng med faderen til højre, fra ”Transfiguration”)
Malet: Omkring år 1519.
Om værket: Et delstudie fra maleriet ”Transfiguration”, som Rafael afsluttede dagen før sin død i 1520.

Pressebilleder: Højt opløselige pressebilleder kan frit hentes på måde:
FTP-server: ftp.gbgco.se
Brugernavn: gbgco
Adgangskode: davinci

REGLER FOR BRUG: Presse billeder må kun anvendes i forbindelse med redaktionelle artikler i forbindelse med ”And There Was Light” udstillingen i Gøteborg. Alt anden brug er ikke tilladt.

For pressespørgsmål kontakt:

Anna Kron Boysen
PR Manager
VisitSweden
tlf: +45 26 16 13 76

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden