Ta’ jeres smagsløg med på gastronomiske eventyr

Sverige har ganske enkelt oplevet en kulinarisk revolution i de seneste 10 år. Det traditionelle gamle svenske ”husmandskøkken” har åbnet sig for påvirkning og inspiration fra alle verdenshjørner. Samtidig er interessen for det klassiske svenske køkkens teknikker eksploderet, og først og fremmest er interessen og lysten til at bruge lokale råvarer og lokalt produceret fødevarer blevet voldsomt intensiveret og udbredt. Det gælder ikke mindst i generationen af yngre kokke og i offentligheden generelt.

Resultatet af denne dramatiske udvikling er blevet et helt nyt gastronomisk landskab, hvor I nu kan nyde mad og drikke i absolut topklasse, ikke bare i de store byer, men også ude i mindre byer og på landet. Denne udvikling er særligt karakteristisk for Sydsverige.

Gøteborg og Malmø og deres nærmeste omegn er begge blevet spændende gastronomiske rejsemål med et bredt spektrum af kreative spisesteder for enhver smag. Göteborg har især modtaget stor international anerkendelse i de senere år som en af Europas mest dynamiske og attraktive storbyer med moderne gastronomi.

Gøteborg og hele vestkysten er berømt for udsøgte fiskespecialiteter og især skaldyr; de sidste er især benådet med den sjældne og delikate smag, der kommer fra den langsomme opvækst i det kolde skandinaviske vand. Hummer, krabber og østers er suveræne delikatesser hele vejen ned langs vestkysten. En udsøgt middag på en efterårsdag kan varmt anbefales; det er tiden, hvor mange første klasses restauranter, både klassiske og avantgarde, serverer uovertrufne menuer med disse helt uimodståelige småkravl.

Skåne er en af Sveriges – og hele Nordeuropas – fornemmeste landbrugsområder – og det aflæses tydeligt i den stolte og varierede kulinariske tradition. Skåne er traditionelt blevet forbundet med righoldig og tung mad, med traditionelle delikatesser som stegt gås, røget ål og den berømte ”Spättekaka”, spektakulære og detaljerede kager, bagt med et betydeligt indhold af æg.

Selvom mange af de traditionelle retter fortsat er meget efterspurgte i sæsonen, er nutidens Skåne et område, hvor I kan spise godt, ligegyldigt hvad I ønsker jer. Restauranterne baserer typiske deres menuer på årstidens råvarer, og på det generøse spisekammer, der findes i Skånes marker og skove. Det betyder masser af suveræne friske grøntsager i foråret, ikke mindst asparges, frugt og bær om sommeren, og svampe, æbler, skaldyr og vildt om efteråret. Med mere end 400 kilometer kystline giver Skåne jer alle muligheder for at nyde frisk fisk af høj kvalitet i regionens restauranter året rundt.

 

Restaurant Årstiderna in Malmö

Gastronomi i Malmø

Malmø er hovedbyen i Skåne, som er Sveriges rigeste landbrugsområder med rig tilgang til førsteklasses råvarer, deriblandt selvfølgelig helt frisk fisk.

Michelin starred Kock & Vin in Gothenburg

Gøteborg – den nye, gastronomiske storby

Man kan med rette tale om et gastronomisk mirakel i Gøteborg! Af de stjerne-kokke, der er blevet kåret til Årets Kok i Sverige i de seneste ti år, er ikke mindre end 7 fra Göteborg.

International food at Möllevångstorget in Malmö

Multikulturelt gastronomisk miljø

Området omkring Möllevångstorget udgør et multikulturelt gastronomisk miljø, som ikke har sin lige i Nordeuropa.

Fresh potatoes and bleak roe, a Swedish specialty

Gastronomi i Sverige

Svenske kokke har vundet internationale priser, og de svenske restauranter med stjerner i Michelin-guiden omtales rosende over hele verden.

Book online via VisitSwedens partnere

Bestil ophold
Southern Sweden

Book activity
Activity

Gastronomiske sammenslutninger i Sverige

Som tidligere nævnt har fokus på lokalt og økologiske producerede råvarer af høj kvalitet og udnyttelse af traditionelle kogekunst været en klar trend meget længe, og det over hele Sverige. I mange dele af landet er restauranter og hoteller gået sammen om at bevare og udvikle lokale kulinariske traditioner. ”En smag af Vestsverige”, ”Skånske Madoplevelser” og ”Gotlands Gastronomi” er tre sådanne sammenslutninger. Se efter disse betegnelser, fordi de markerer kvalitet og ægte kærlighed til de bedste gastronomiske traditioner.

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden