Stockholms uforlignelige skærgård
Allermest unik og spektakulær er selvfølgelig Stockholms skærgård – et vidstrakt, vifteformet havlandskab med over 24.000 øer, holme og skær, hvoraf kun omkring tusind er beboede.
Om sommeren er skærgården et paradis for sejlere og andre bådturister fra hele Nordeuropa, men også let tilgængelig for rejsende med offentlige transportmidler. Inden for en times rejse med bus, pendeltog eller bil når du flere skærgårdsbyer, hvorfra du så kan rejse videre med båd ud i den fortryllende smukke øverden. Den, der vil gøre selve rejsen til en oplevelse, vælger i stedet at rejse direkte fra det centrale Stockholm med en af de klassiske hvide skærgårdsbåde, hvoraf flere er fra det 19. og det tidlige 20. århundrede.
I hele skærgården, en strækning på over 100 km fra nord til syd, er der et stor udbud af restauranter og forskellige former for logi – fra eksklusive hoteller og kroer til enkle men bekvemme vandrerhjem og campingpladser. Mange af de større hoteller og kroer holder også åbent om vinteren, hvor skærgården ikke er mindre fantastisk. Man kan også sejle med båd fra Nybroviken eller Blasieholmskajen i det centrale Stockholm og nyde det traditionelle svenske ”julbord” ombord på båden eller på en af de mange skærgårdskroer - en uforglemmelig midvinter oplevelse.
Sverige har en kystlinje på 7.000 km og små og større øer i titusindvis. Der er fem større skærgårdsområder langs øst- og vestkysten,.
Sverige giver utallige muligheder til oplevelser ved, på eller i vandet. Der er muligheder for aktiviteter som windsurfing, dykning, alle slags sejlsport, svømning, vandski og meget mere.