Regionale links

En aften i byen i Gøteborg

Hvis du vil i byen i Gøteborg, kommer du ikke uden om Avenyn og det tilstødende område.

Der findes flere forskellige klubber på og rundt om denne legendariske gade i Gøteborg, og efter sigende er der flere pr. kvadratmeter end noget andet sted i Sverige. Så der er altså ingen undskyldning for ikke at se nærmere på et par af dem. Der er også masser af restauranter, pubber og barer af god kvalitet.

Uanset smag kan du finde det rigtige i byen, der gav os Ace of Base og Soundtrack of Our Lives. Og dansemusikken her rækker fra det ene til det andet og alt derimellem! Stilarter? Lige så varieret. Der er indie, punk, electronic, techno, dance og en svensk specialitet, kaldet "schlager" – der minder om en lidt mere avanceret udgave af sangene til melodigrandprixet – men det er garanteret sjovt.

Ligesom alle andre steder er der jævnlig udskiftning i klubberne på Avenyn, men i øjeblikket er det de større klubber som Excet, Push, Peacock, Blvd og Berså, der trækker folk til. Disse steder har flere dansegulve, flere barer og en hel række dj's.

Det er også værd at nævne Park Lane, Deep, Glow, Trädgårn, Nivå og Nefertiti. Selv om sidstnævnte mere henvender sig til et jazz- og bluespublikum i ugens løb, er det et af de foretrukne tilholdssteder for alle de smarte i Gøteborg i weekenden ifølge velinformerede kilder.

Så hvad venter du på? Kom og nyd dansescenen på Avenyn i Gøteborg, og slut aftenen med en "halv special" – den lokale hotdogspecialitet med kartoffelmos på toppen.

Book online via VisitSwedens partnere

Bestil ophold
Gothenburg

Miniferie-tilbud
City break
Family vacation

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden