Gøteborg med børn
Gøteborg er et perfekt rejsemål til en ferie med børnene. Byen har en passende størrelse, en venlig og uformel stemning, og en masse spændende seværdigheder og attraktioner for børn.
Den mest oplagte af alle børne-attraktionerne er selvfølgelig forlystelsesparken Liseberg, Det er Nordeuropas største og efter sigende smukkeste med over 35 kørende forlystelser, der rummer oplevelser for enhver smag, alder – og grad af mod! Dertil kommer et væld af andre oplevelser og attraktioner, så der er nok til mange dages glæde og sjov. De mest berømte forlystelser er ”Balder”, der kaldes verdens største rutsjebane af træ, og den spektakulære og skrækindjagende nye ”Kanonen”; lige meget om I er unge eller gamle, vil de to forlystelser give jer et ordentligt skud adrenalin.
Universeum videnskabs- og teknologimuseet i det centrale Gøteborg er en anden af de mange attraktioner specielt egnet for børn, hvor hele familien kan udforske verden under vandet i både Østersøen og tropiske farvande, eksperimentere med robotter og satellitkommunikation, og se blodtørstige igler udføre deres beskidte arbejde.
Slottskogen parken med en sød miniature zoo, og badelandene i Mölndal og Lerum er andre populære muligheder, når familien gæster Gøteborg.
Tanum Strand Feriecenter, to timers kørsel nordvest for Gøteborg, er et af Sveriges mest populære familievenlige feriesteder. I kan bo på hotel eller i et fuldt udstyret feriehus, og nyde et væld af udendørs aktiviteter, f.eks. sejle kajak, svømme, køre på rulleskøjter eller spille tennis. Børnene har også et stort legeområde, et badeland med vandrutsjebaner og en mini-zoo.