Spektakulære Gøteborg Operaen
Gøteborgs opera, der blev indviet i 1994, er endnu et nyt og prominent bygningsværk, der pryder Gøteborgs nye, dynamiske ”skyline”.
Operaen ligger smukt på den sydlige havnefront med udsigt over Göta elven. Det spektakulære bygningsværk, designet af arkitekten Jan Izkovitz, står som markant vartegn i den helt nye bydel, der skyder op og markant forandrer de gamle havnearealer på begge flodbredder.
Gøteborg Operaen, der også spiller gennem hele sommersæsonen, har et varieret og spændende program med både opera, ballet, musicals og shows. Operaen har også en populær restaurant, åben hverdag kl. 11.30 – 23.00, med en stor udendørs terrasse med en fascinerende udsigt over floden og med sin egen særlige atmosfære.