Gøteborg – den nye, gastronomiske storby
Man kan med rette tale om et gastronomisk mirakel i Gøteborg! I det seneste årti har byen ændret sit ry fra nærmest ingenting til at blive kaldt en af Nordeuropas mest spændende kulinariske destinationer, der er blevet rosende omtalt i New York Times og mange andre førende internationale medier. Af de stjerne-kokke, der er blevet kåret til Årets Kok i Sverige i de seneste ti år, er ikke mindre end 7 fra Göteborg.
I dag har Gøteborg en række verdensklasse restauranter, der repræsenterer mange forskellige køkkener. De er værd at lægge vejen forbi, selv for den mest kræsne gourmet. Mange menuer er, ikke overraskende, bygget særligt på omkring vestkystens værdifulde delikatesser; fisk og skaldyr, fulde af smag efter den langsomme opvækst i de relativt kolde vande.
Hører I til dem, der vil forkæle jer selv med højkvalitets fiskeretter, tilberedt på den bedste svenske måde, bør I opleve den klassiske restaurant ”Sjömagasinet”, hvor I kan nyde udsigten over Göta elven under middagen. Er I til vildt kreativt moderne og nytænkende gastronomi, er ”28+” og ”Fond” to elegante spisesteder, som begge rangerer blandt Sveriges 10 bedste restauranter. Spredt ud over byen er der også en lang række charmerende restauranter, brasserier og bistroer i både mellemklasse og lavpris segmenterne; prøv f.eks. ”Calleo”, ”Hos Pelle”, ”Kock & Vin” og det klassiske mødested ”Brasserie Lip” på Avenyn. På samme gade finder I også den rummelige, elegante og trendy ”Trädgården”, som er blevet åbnet for nylig af en byens førende unge restauratører.
Hvis I har lyst til at tage nogle af de berømte vestkyst fiskespecialiteter med hjem – og sågar også hvis I ikke har lyst – så bør I ikke snyde jer selv for et besøg på det berømte ”Feskekörka” fiskemarked, der ligger i en gammel lagerbygning i stil med en kirke. Her finder I også den populære restaurant ”Gabriel”, der tilbyder vidunderlige fiske- og skaldyrsretter – i store portioner. Den flotte ”Saluhallen” torvehal, åbnet i 1989, er et andet oplagt mål, hvis I vil shoppe gastronomisk.