Badeland i Sverige – sjov for hele familien

  • Tosselilla sommarland in Tomelilla
    Tosselilla sommarland in Tomelilla

    © www.tosselilla.se

[text]

Pladser

Med tropiske vand- og lufttemperaturer, rutchebaner, boblebade, bølger og meget mere er en tur i badeland et garanteret ’hit’ for alle.

Aq-va-kul

Badeparadiset Aq-va-kul i Malmø er et af Skandinaviens største eventyrs-vandlande og kan byde på avanceret vand-sjov i form af bølgebassin, vandrutchebaner og en hvirvel-kanal, mens der også er sørget for afstressende wellness-muligheder. Trope-stemningen er sikret med en konstant vandtemperatur på 29 grader, mens lufttemperaturen ligger på behagelige 32 grader.

Der er lagt op til masser af aktiv sjov, men samtidig optimale muligheder for ren afslapning og hygge, alt efter temperament. Mor og far kan trygt svømme rundt i det lune vand eller slappe af i et af boblebadene, mens børnene leger og bruger deres energi i børnepoolen, de forskellige bassiner eller den sjove hvirvel-kanal. I den flotte wellness-afdeling kan I dase og slappe af i dampsauna, tør sauna eller et af boblebadene.

"Der er lagt op til masser af aktiv sjov, men samtidig optimale muligheder for ren afslapning og hygge, alt efter temperament. "

I den tilknyttede "Bade-shop" kan I købe alt det tilbehør, I eventuelt kunne få brug for under et sjovt, aktivt og hyggeligt besøg i Aq-va-kul, samt eventuelle souvenirs til at vise familien eller vennerne derhjemme.

Når sulten uden tvivl melder sig, efter timevis af sjov eller afslapning, kan restauranten tilbyde mange lækre og veltilberedte retter, samt kaffe med hjemmebag, eller blot en is eller andet lækkert til ’den søde tand’.

Tosselilla

I sommersæsonen er Tosselilla Sommerland, som er sydsveriges største forlystelsespark, også en ideél destination når der skal bades og leges i vand. Parken Tosselilla - som også har tivoli, en lille zoologisk have, hoppepuder, go-karts, klatreborge og meget mere – byder på et lækkert vandland med masser af sjove legeaktiviteter for børn og voksne i alle aldre.

Der er flere forskellige pools til rådighed - både for de allermindste og for de lidt større børn og voksne. På store baderinge kan man lade sig føre ned ad den vilde fos, mens Europa’s længste vandrutchebane på 170m. og ’surfingcross’ på gummimåtter garanterer fart og ’action’. I alt byder Tosselilla’s badeland på hele 13 forskellige vandrutchebaner, som bare må prøves. For de mere forsigtige - eller dem som er blevet trætte efter de mange aktiviteter - er der dog også rige muligheder for afslappet badning og ren afstressning i dejligt varmt vand.

Med det store udvalg af spisemuligheder, snack- og isbarer vil ingen i familien mangle noget i løbet af bade- og legedagen i Tosselilla. Der tilbydes flere forskellige typer af mad, herunder pizza, burgere og grill-mad, mens man også nemt finder noget til ’den lille sult’ eller ’den søde tand’. Desuden er der flere picnic-områder til fri afbenyttelse for parkens gæster.

Tosselilla sommer- og badeland ligger godt 15 km. nordøst for Ystad, ved byen Tomelilla, hvilket blot er en behagelig køretur på ca. 50 min. fra Malmö. Skiltningen fra Ystad og omkring Tomelilla er god og gør det nemt at finde frem til Tosselilla.

Malmö with children

Malmø med børn

Malmø har mange spændende oplevelser og seværdigheder til børn og deres familier. De kan opleves til fods, på cykel eller med bus. På en 1-dags tur eller på en lille miniferie for hele familien.

At Kalmar Castle

Børnenes Slot i Kalmar

Vi er i begyndelsen af 1500-tallet. Netop som middelalderens tapre riddere møder renæssancens smukke prinsesser...

Insane, a new attraction at Gröna Lund, Stockholm

Forlystelsesparker i Sverige

Giv børnene en rigtig god ferie…så bli’r hele familiens ferie en succes. Sverige har en lang række sjove forlystelses- og oplevelsesparker.

Isaberg in Småland

Isaberg - masser af oplevelsesaktiviteter!

Ferie- og Fritidscentret Isaberg ligger vidunderligt mellem Isabergstoppen og Algustorpasøen i det vestlige Småland, tæt på skov og sø. Netop skoven og vandet er væsentlige elementer i langt de fleste af de mange aktiviteter, der tilbydes.

Tosselilla Sommarland

Denne dejlige sommerpark er opdelt i flere temabaserede områder som har noget for enhver. Tosselilla er Skånes største forlystelsespark. Den ligger i naturskønne omgivelser med store grænne områder...

Skara Sommarland

Oplev Pirater og Skandinaviens største vandland i Skara Sommerland Velkommen til Nordeuropas største vandland, racerbanerne og alle de mange kørende attraktioner i forlystelsesparken.

Badeparadiset Aq-va-kul

Aq-va-kul er Malmøs store badeparadis med et af Skandinaviens største eventyrs-vandlande. Her er vandet altid 29 grader og luften altid 32 grader! I ävandlandet kan I prøve bølgemaskinen,...

 

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden