Shopping i Småland

  • Tändsticksområdet in Jönköping
    Tändsticksområdet in Jönköping

    Tomas Magnusson/smalandsbilder.se/Smålands Turism

[text]

Pladser

Shopping skal være sjovt – og det må gerne ha’ en snert af eventyr! Sådan er det i Småland.

I Jönköping kan I mærke, at storbyens hektiske forretninger bringer pulsen i vejret. Prøv f.eks. at slippe indkøbsgenerne løs blandt mærkevarerne og de mange butikker i indkøbscentret ”A6”, så forstår og mærker I det.

Midt i byens centrum modtages I næsten på den røde løber af små butikker og spændende specialbutikker. Her åbner den hyggelige bymidte også sin store favn hver lørdag, når den hyggelige og farvestrålende torvehandel bryder løs. Og lige ved siden af på ”Tændstiksområdet” – opkaldt efter den gamle fabrik, der gjorde Jönköping kendt over hele verden – lokker det store lørdagsloppetorv med masser af gode fund. Især for de morgenduelige!

Glæden ved at finde de gode fund og helt rigtige priser bliver ikke mindre, når i først kommer ud i landområderne og småbyerne i det nordlige Småland. Gårdbutikker er en væsentlig del af de smålandske traditioner. Følg skiltene, der viser vej til de hjemmelavede lækkerier ude på gårdene og de mange mindre landejendomme. I Rudenstams mellem Jönköping og Gränna kan I til og med komme med på en frugtsafari til æblernes og solbærernes land.

Rundt omkring i landskabet i Småland møder I ofte skilte med teksten ”Kunsthåndværk” eller måske ”Atelier” – og i reglen står dørene åbne direkte ind til kunstnernes værksteder. Så ta’ chancen, og kik ind og oplev de gamle håndværkstraditioner, og ikke mindst den respekt traditionerne fortsat omgives med. Mærk duften af skind, høvlspåner eller smedejernet. Design og håndværk går hånd i hånd i Småland. Forkæl en, I holder af – eller måske jer selv – med en ægte læder-portemonnæ i elgskind. Et rigtigt minde fra Småland.

Holder I øjnene åbne, kan I også finde frem til de små antikvitetshandlere, marskandisere eller måske de jævnlige auktioner. Småland har århundrede gamle aner som handelsplads. Her krydsede handelsvejene hinanden – og sådan er det fortsat idag. Uanset om I er på udkig efter markeder, fabriksudsalg eller trendy shopping i storbyen.

Pukeberg in the Kingdom of Crystal, Småland

Byer i Småland

Småland er et landskab med hele 3 len, Kalmar, Kronoberg og Jönkoping, og tre ”lens-hovedstæder”, Kalmar, Växjö og Jönköping. Som landskabets 3 største byer er de naturlige centre i hvert deres område.

Restaurant Grill with different interior design

Loppemarkeder i Småland

Smålandske loppemarkeder er en rejse værd i sig selv, så pak weekend-tasken og tag på opdagelse på de mange hyggelige svenske markeder.

Kingdom of Crystal in Småland

Glasriket i Småland

Glaskunst er selvfølgelig en vigtig del af et besøg i Glasriget, men der bydes også på masser af andre gode oplevelser. Glasriget er meget mere end bare glas. Tag en tur forbi Glasriget og afsæt tid til blandt andet at fiske, besøge en cirkus-skole, tage på ”vagabond-eventyr” eller mød alle dyrene på en gård.

 

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden