[text]

Vandreruter i det flade Sverige

Vandreruterne i det flade Sverige er velafmærkede, og fører jer gennem kulturlandskabets skove og landbrugsjord, gennem interessant kystlandskaber og sågar også gennem mindre områder med ødemarker.

  • Lowland hiking in Skåne

Lowland hiking in Skåne

På vandretur i det flade Sverige

Er vandreture den bedste måde at se og opleve naturen, dagligdags kulturen, traditionerne og indbyggerne i det flade Sverige? Ja, det er i hvert fald svært at komme i tanke om nogen bedre måde, når man først har prøvet det.

En række af vandreruterne har udgangspunkt i de store byer. Ta’ f.eks. den 130 km. lange Roslagsleden, der begynder lige udenfor Stockholm og fører frem til Norrtälje gennem dybe skove, åbne, bølgende landskaber, forbi vikinge gravpladser, middelalderkirker og langs søer og strande. Det er også i denne del af Sverige, i Grisslehamn, at I finder afslutningen på den i alt 1.400 km. lange E6 vandrerute (en del af det store europæiske vandrerute system), der starter nede i Malmø, og tager jer gennem Skåne, Halland, Småland, Östergötland og Sörmland, før I ender i Stockholms forstæder.

Nede i Skåne bør I bestemt tage turen langs den 140 km. lange Åsleden, der er del af den i alt 1.000 km. lange Skåneleden, som meget praktisk er opdelt i hen ved 80 dagsture. Den store vandrerute er opdelt i 4 mindre ruter, der tilsammen hænger sammen og udgør et fælles rutesystem.

I kan også opleve særlige ”tema-ruter” som f.eks. John Bauer leden eller Utvandrarleden, der både leder jer gennem naturskønne områder og beretter om bl.a. Smålands dramatiske udvandrerhistorie.

Eller ta’ turen på nogle af de vidunderlige ”tema-ruter” i det vestlige Sverige: F.eks. Pilgrimsleden gennem Dalsland eller Bruksleden gennem det bølgende Västmanland.

Allemandsretten er en faktisk en integreret del af den svenske grundlov, der giver ret til udforske og opleve hele landets natur, inkl. ret til at campere udendørs. Vil I vide mere om vandreruterne i det flade Sverige og vandrehjemmene langs ruterne? Så læs mere hos STF.

Hvornår?

Den bedste periode at vandre i er fra tidlig forår til sent efterår, men i Sydsverige kan I sagtens vandre hele året rundt.

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden