Hvad vil I rigtigt gerne opleve i det store svenske landskab eller i de svenske byer? Nordlyset, der stråler højt på polarhimlen oppe i Lapland i vintermånederne? Hummersafari i Bohuslän på den svenske vestkyst om efteråret (og ja, I får lov at tilberede jeres egen fangst – og det smager himmelsk!) eller en eventyrlig – og doven - tur på tømmerflåde for hele familien ned af Klarälven i Värmland om sommeren? Eller hvad med en guidet tur rundt i Stockholm og Göteborg eller gennem Malmøs nye bæredygtige kvarterer?
I skal bare vælge, hvor I vil hen, hvad I vil lave og hvornår! Derefter er det bare at finde og bestille jeres ”grønne” aktiviteter hos Nature’s Best, Sveriges nationale kvalitetsmærke for udbydere af øko-turist aktiviteter, eller hos Svenska Turistföreningen, eller bare STF.
Begge organisationer tilbyder kvalitetssikrede aktiviteter og indkvartering.
Hvis I virkelig vil ud og opleve Sveriges store naturlandskab ”grønt” og ansvarligt, så er det Nature’s Best og STF, I skal tage fat i.