Sådan kommer I rundt i grønne Gøteborg
Faktisk kan indbyggerne i Gøteborg hver især gennemsnitlig nyde 175 m2 grønt område i byen; det svarer til arealet på en pæn stor dansk villa. De mange m2 skyldes, at byen huser så mange fine parker og haver, inkl. Slottskogen og Gøteborgs berømte botaniske have. Læs meget mere om Gøteborgs parker, haver og naturområder.
Og hvis I ikke allerede vidste det, så har Gøteborg altså sin helt egen og fantastisk charmerende skærgård. Den er nem at komme ud til; bådene sejler fra terminalen i den vestlige del af byen. Har I anskaffet Göteborg City Card, er det gratis at sejle med skærgårdsbådene og selvfølgelig også at bruge alt andet offentlig transport i byen. City Card giver også gratis adgang til det miljøvenlige og fantastiske Universeum Science & Discovery Centre, mange andre af byens attraktioner og museer, og giver jer rabatter i en lang række udvalgte butikker. Miljøgevinsten for byen ved City Card er åbenbar, fordi I som turister bevæger jer rundt med det offentlige transport system. Kommer I som mange andre danskere med bil til Gøteborg, giver City Card jer også gratis parkering: så kan I med fordel bruge offentlig transport under opholdet.
Oplev Gøteborg på 2 hjul
Styr & Ställ er det lokale bycykel-system, der tilbyder 600 cykler placeret i 50 bekvemt placerede udlejnings- og afleveringsstationer over hele den indre by. At cykle rundt er en genial måde at se og opleve byen på, ikke mindst hvis I gerne vil stoppe op undervejs, f.eks. for at opleve Gøteborgs bæredygtige shoppingområder og økologiske spisesteder og fødevarebutikker. Turen på 2 hjul er også en fin måde at besøge nogle af byens andre store attraktioner som f.eks. Liseberg forlystelsesparken (der i øvrigt drives på vedvarende energi, bl.a. fra parkens eget vindmølleanlæg) og byens museer.
Grønne festivaler
Hvert år i august fester hele Gøteborg til den helt store guldmedalje, når byens berømte kulturfestival Kulturkalaset løber af stablen. Og et af de helt centrale elementer i festivalen er faktisk at være bæredygtig. I kan således nyde det kalejdoskopiske udbud af musik, film, gadegøglere, design, poesi og meget andet uden at blive bekymret for påvirkningen af miljøet. Det er der helt styr på.
Den anerkendte Way Out West musik festival, der hvert år holdes i Slottskogen, er en absolut foregangsmand blandt musikfestivaler, når det handler om bæredygtighed. I 2012 blev Way Out West helt igennem vegetarisk på grund af den miljømæssige skadevirkning ved intensivt animalsk landbrug og ved at spise kød. Det var ikke et valg, der faldt i alles smag – bogstaveligt talt – men over 3 dage var hen ved 27.000 festivaldeltagere vegetarer, og demonstrerede derved, at organisk vegetarmad bestemt kan spises – også på en rockfestival.
Der sker hele tiden mange innovative og moderne ting på det miljømæssige og bæredygtige område i Gøteborg. Kom forbi og se det selv!
Læs mere om at være grøn turist i Gøteborg på The Green Traveller (på engelsk), og planlæg jeres ture med offentlig transport i og rundt om Göteborg med det lokale Västtrafik.