[text]

Den svenske skærgårde

Frodige befolkede øer, affolkede eller forladte småøer og rå klippeskær ligger spredt med rund hånd i de svenske skærgårde fra helt oppe i den botniske bugt, ned langs østkysten, langs Blekinges kyst i syd og strækker sig langs den nordlige del af vestkysten.

  • Nassa, Storskäret, Stockholm archipelago
  • Canoeing at St Annas archipelago, in Östergötland
  • Utfredel close to Norrtälje, Stockholm archipelago
  • Bohuslän, the archipelago at the West Coast

Nassa, Storskäret, Stockholm archipelago

Skærgården strækker sig fra Sveriges nordøstlige kyst, ned langs det meste af den sydøstlige kyst for derefter at slå et sving op langs med vestkysten, og de fire største svenske skærgårdsområder er glitrende oaser af fred og stilhed. Du kan tage fra ø til ø og slå lejr undervejs. Du kan leje en hytte eller overnatte på hotel eller B&B. Du kan leje en kano eller kajak eller sejle mellem øerne. Der er små øer i tusindvis med ingen eller sparsom bevoksning, rå og nøgne klippeskær og større, skovklædte øer, som nemt kan nås fra fastlandet.

Du kunne i princippet bruge hele livet på at tage på opdagelse i den svenske skærgård – og det ville måske ikke være så dumt endda.

Husk, at i Sverige nyder du godt af allemandsretten, men det er også vigtigt at huske at efterlade naturen, som du fandt den – uberørt. Samtidig bør du også respektere andres ret til privatlivets fred. Enklere end som så bliver det ikke.

Skærgården højt mod nord

Ud for de nordsvenske by Luleå og Piteå ligger grupper af øer ude i den botniske bugt. De er kendt for deres naturskønhed og deres unikke kulturhistorie.

Stockholms skærgård

Stockholms skærgård breder sig ca. 80 km. ud fra hovedstanden og omfatter mere end 24.000 øer og skær. Tættest på byen, mindre end 1 times sejlads væk, ligger Fjäderholmarna og den smukke skærgårdsby Vaxholm med den gamle fæstning. På de større befolkede øer, som f.eks. Sandhamn, Blidö og Utö er der både hoteller, feriehuse, restauranter, gode havne og masser af aktiviteter. Langt de fleste af øerne er små og ubeboede; de venter bare på at blive udforsket med båd, kano eller kajak. Klik her og kom direkte til en guide til Stockholms fantastiske skærgård.

Östgötas skærgården

Östgötas skærgård ud for den svenske østkyst, syd for Stockholm, er faktisk hele tre skærgårdsområder: Gryt, Tjust, St. Anna og Arkösund. Inderst ved fastlandet er der smukke, frodige øer, mens de yderste øer ofte er rå, klippefyldte og ubeboede. Hele Östgötas skærgården er selvfølgelig betagende naturskøn med strande, badesteder, beskyttede vige, lystbådehavne og en livlig gastronomisk scene. Overnatningsmulighederne er gode; lige fra hoteller, pensionater, vandrehjem, campingpladser med hytter og plads til telte og campingvogne.

Masser af aktiviteter?

Hvad siger I til at prøve havkajak langs med kysten mellem Arkösund og Gryt? Der er masser af steder, hvor I kan leje kajakker, og når I glider stille frem mellem øerne, er der gode chancer for at se både sæler og havørne. Men lige meget hvor I kommer frem, er I ikke langt fra komfort og bekvemmeligheder. Oplev den rige kulturhistorie, den åndeløse naturskønhed, den afslappede livsstil og de mange aktiviteter, som naturen tilbyder. I kan se kort og sejlplaner her 

Skærgården langs Smålands østkyst

Langs hele kysten forbi byerne Västervik, Oskarshamn, Mönsterås og Kalmar på Smålands østkyst ligger der mere end 10.000 øer og skær. Den største ø her er Øland, et yndet feriemål blandt svenskere på grund af solen, havet og de lange fantastiske hvide – og lavvandede - strande. Øland er også berømt for sine stubmøller, Borgholm Slot og historiske steder. I kan læse mere om Øland her.

Vil I vide mere om øerne og den magiske skærgård på sydøstkysten, kan I klikke her

Skærgården på Vestkysten

Skærgården på den svenske vestkyst fra Göteborg og op til den norske grænse er kendt over hele verden for bl.a. hummer- og østerssafarier. Langs hele kysten og i skærgården i Bohuslän ligger fiskerlejerne, strandene og badestederne tæt sammen med de røde granitskær. Her kan I også opleve en verdensnyhed, Kosterhavet marine nationalpark. I kan læse mere om skærgårdsområdet på vestkysten her.

Hvis I planlægger at opholde jer i eller nær vestkystens hovedstad, Gøteborg, kan I klikke her og få mere at vide om bådture ud i skærgården tættest på byen.

Skærgården i Sydsverige

Ved de store kystbyer længere oppe i Halland eller ved Kristianstad oppe i Skånes nordøstlige hjørne er der også fine strande tæt på.

Men Sydsverige byder først og fremmest på fascinerende kyst-oplevelser, som I ikke finder i Danmark, når I tager ud i skærgården med klipper, øer og små holme. Det er en verden for sig selv.

Det kan I bl.a. opleve i Blekinge, kun 2 timer fra København, i det østlige Småland og på kysten nord for Göteborg.

Prøv de gratis glæder som salte dråber fra havet, når I sidder på jeres egen lille klippe, med frisk vind i håret, duften af tang og fisker efter krabber. Har I en gang prøvet det, risikerer I at tabe hjertet til skærgården.

Og så er der jo Kullen; ”klippenæsen”, der stikker ud og markerer overgangen fra Kattegat til Øresund. De vilde klipper indbyder til afslapning og udfordrer til aktivitet. Så anderledes og alligevel så tæt på Danmark, at I altid kan se hjem!

Take the steamboat to the Stockholm archipelago

Fantastiske kyststrækninger med uendelig variation

Skærgården langs Midtsveriges kystlinje mod øst byder på betagende landskaber med større og mindre øer og skær i titusindvis.

Göta Kanal

Ta’ sjælen med på tværs af Sverige

Göta Kanalen er en af Sveriges allermest populære turistattraktioner

Huvudskär islet, Stockholm archipelago

Stockholms skærgård

Oplev skærgårdens ophøjede ro – fra Stockholms centrum og helt ud til Østersøen. 

Kayaking in West Sweden

Bohuslän - en eksotisk skærgård

Vestsveriges skærgård er bygget på havet og granit. Her forenes grå granitklipper og det salte hav i en kærligsfuld omfavning.

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden