Svampe og bær i Sverige

  • Mushroom picking
    Mushroom picking

    © Jonas Overödder/imagebank.sweden.se

[text]

Pladser

De svenske skove bugner af dejlige bær og svampe; et sandt ”Eldorado” for gourmét hobby-kokke og friluftsfolket.

Tag afsted alene, med vennerne eller hele familien og bliv ét med naturen, mens der søges efter de mange ”spiselige skatte” i de smukke svenske omgivelser.

Når efteråret sætter ind gør planterne sig klar til vinteren. Træerne står med frugter og frø, bladene på træerne ændrer farve og skovens mangfoldige palét skifter fra mørkegrøn til de smukkeste orange, røde og gule kulører. Et betagende syn. Når skoven skifter klædedragt til røde og gyldne farver, og efteråret skifter mellem flotte solskinsdage og mørke dage med rusk og regn, er der masser af gode grunde til at bevæge sig ud i de svenske skove og krat.

"Når naturen skifter ‘klædedragt’ til røde og gyldne farver er der masser af gode grunde til at bevæge sig ud i de svenske skove og krat. "

Efteråret er årstiden, hvor skovens spisekammer virkelig kommer til sin ret - og dét uanset om det gælder saftfyldte bær og frugter eller delikate svampe. For eksempel har du i Skåne - omkring f.eks. Hässleholm, Höör og Söderåsens Nationalpark - fine muligheder for at finde både urter, bær og svampe, som senere samme dag vil kunne forkæle dine smagsløg.

Det handler i virkeligheden blot om at betragte naturen som det uendelige og generøse spisekammer og at være bevidst om de mange delikatesser, der gemmer sig her. Udvid din horisont! – vidste du at f.eks. frisk ravioli med brændenælder er fantastisk lækkert? Faktisk indeholder brændenælder masser af sunde stoffer og vitaminer – og de smager glimrende.

Før menneskene lærte at dyrke jorden, var vi alle samlere, og hvad vi i dag stort set over én kam betragter som ukrudt, var blandt vore forfædre skattede og livsvigtige urter, som gav ekstra næring til maden. Skvalderkål er igen blevet en delikatesse, som i supermarkedernes delikatesse-afdelinger nu tilbydes side om side med brændenælder. Mulighederne er mange.. - hvad med en salat af skovsyre og mælkebøtteblade? Eller i en stærkere udgave bestående af mælkebøtteblade og vilde hvidløg?

De svenske skove bugner af urter, bær og svampe, og både for børn og voksne er det en helt ny og spændende aktivitet at gå på opdagelse i det grønne.

Et godt tip: Hold den grønne ‘fangst’ kølig! Hvis du lægger den i køleskabet holder friskheden og smagen en uges tid. God fornøjelse!

Tre ting du kan samle i skoven i efteråret

Blåbær
Blåbærsæsonen går på hæld, men i september kan du stadig finde mange blåbær i skoven. Blåbær bliver ofte omtalt som et ’superbær’ på grund af sit høje indhold af C-vitaminer og antioxidanter. Nyd at finde dem selv ude i skoven og spis dem helt friske!

Karl Johan
Karl Johan er sammen med kantareller den mest populære spisesvamp i de svenske skove. Karl Johan er som regel den letteste at finde. HUSK at når du plukker svampe skal du altid være helt sikker på, hvad du spiser. Men det gode ved rørhatte – som Karl Johan hører til – er, at der kun findes én giftig art, nemlig ”satans rørhat”. Den er sjælden og lugter meget grimt. Derfor er Karl Johan også en god ’begyndersvamp’.

Enebær
Enebærtræer eller -buske er ganske almindelige i svenske skove. Om efteråret har du gode muligheder for at finde enebær, der egner sig rigtig godt til sæsonens mad med vildt og fjerkræ som f.eks. fasan, vagtler, rådyr og vildsvin. Et af verdens ældste enebærtræer står i øvrigt i Värmland - det er hele 800 år gammelt!

The Right of Public Access

Allemandsretten

Som noget af det vi ofte forbinder tæt med Sverige og ”svenskhed” garanterer begrebet ”Allemandsretten” netop offentlighedens ret til frit at færdes i, og nyde, den storslåede svenske natur - herunder på privatejet jord.

Lowland hiking in Skåne

Vandreruter i det flade Sverige

De nationale og regionale vandreruter i det flade Central- og Sydsverige løber på kryds og tværs ud mod kysterne mod øst, vest og syd. Og langs med ruterne er der masser af hoteller, vandrehjem, campingpladser og mulighed for ly i landskabet.

 

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden