Sveriges bedste restauranter og madoplevelser i 2013

  • Michelin starred Gastrologik in Stockholm
    Michelin starred Gastrologik in Stockholm

    Gastrologik

  • Daniel Berlin, Daniel Berlin Krog in Tranås, Skåne
    Daniel Berlin, Daniel Berlin Krog in Tranås, Skåne

    David Cenzer/danielberlin.se

  • Michelin starred restaurant F12 in Stockholm
    Michelin starred restaurant F12 in Stockholm

    Åke E:son Lindman/F12

  • Restaurant PM & Vänner in Växjö, Southern Sweden
    Restaurant PM & Vänner in Växjö, Southern Sweden

    Jacob Karström/PM & Vänner

[text]

Pladser

Den berømte mad-guide White Guide har i løbet af 2013 udvalgt de bedste restauranter og madoplevelser i Sverige. Vinderne i de forskellige kategorier, samt begrundelserne, kan du se her.

Årets Bedste Restaurant, samt Årets Bedste Service-oplevelse

Restauranten Esperanto i Stockholm vandt med sit køkken, der med konsekvent vedholdenhed og et intellektuelt touch har udviklet sig i sin egen retning – til at kunne levere en ´top-notch´ oplevelse i verdensklasse.

I dag finder du således en spisestue og vinbar i absolut top-klasse. Med hensyn til råvarer, teknik og æstetik har man formået at bygge broer mellem det nordiske og japanske – or resultatet kan nydes med alle sanser.

Prisen for årets service-oplevelse blev givet for, fra en traditionel baggrund, at have skabt et let, elegant, kompetent – og på alle måder bekvemt – restaurationsmiljø, hvor alle i teamet gør præcis det rigtige på det rigtige tidspunkt. Altsammen med en venlig og afslappet attitude, der samtidig løfter stemningen og gør gæsterne glade.

Årets Madoplevelse

Restauranten Daniel Berlin Krog i Tranås vandt for ”en stor oplevelse i et lille format”, hvori det naturlige nærmiljø nøje er efterforsket, for at finde de allerbedste lokale råvarer og fremelske smage og dufte man ikke troede fandtes.

Alt dette med en inspireret og sensuel tilgang til tilberedelsen, med dyb forståelse for årstider og skønheden i det simple.

Årets Bar og Årets Stjerneskud

Restaurant Bhoga i Göteborg vandt i kategorien ”Årets Stjerneskud” for at have formået at skabe en restaurant, hvor professionalisme og kreativ glæde er på højeste niveau både i køkkenet, restauranten, vinkælderen og cocktail-baren. Titlen som ”Årets Bar” gik også til Bhoga med den begrundelse, at man med mod og beslutsomhed har skabt et smagsunivers parallelt med – og i mange tilfælde foran – eksisterende cocktail-trends.

På baggrund af intimt samarbejde med køkkenet, smagsmæssig finesse og stor kreaiv opfindsomhed, tilbyder Bhoga´s cocktail-bar smagsoplevelser i allerhøjeste klasse – både før, under og efter middagen.

Årets Vinoplevelse

I denne kategori vand restauranten 19 Glas i Stockholm, fordi ægte viden, pædagogiske talenter og åbenlys kærlighed til produkterne resulterer i en spændende rejse i smagsoplevelser for alle vinelskere.

Desuden lagdes der vægt på, ikke blot et overvældende og flot udvalg af vine, men også muligheden for at bestille pr. glas.

Årets Øl-oplevelse

Restauranten Swedish Taste i Göteborg - for et varieret udbud af øl med personlig karakter, udvalgt fra små bryggerier over hele Norden.

Det imponerende udbud præsenteres med kompetence og viden, mens der også kombineres fantasifuldt med gode madretter.

Årets Kaffe-oplevelse

Restaurant og bar Agaton i Ramundberget, Jämtland, vandt denne udmærkelse for at have udviklet en ægte kaffeoplevelse ved gæstens bord.

Valget mellem forskellige klassiske bryggeteknikker og special-komponerede kaffeblandinger af estate-bønner resulterer i en visuel og smagsmæssig oplevelse på højeste niveau.

Årets Hjertevarmer

Her udnævntes restauranten Frank i Västerås, på baggrund af sin afslappede attitude, samt den personlige og varme velkomst, der værdsættes af alle restaurantens gæster – lige fra gæstende venne-grupper og forretningsfolk, til kærestepar og solo-gæster.

Fyldt med liv, afslappet og til tider dejlig højrøstet stemning – alle byer skulle have et sted som Frank.

Årets Marine-Gastronomi

For sit ambitiøse arbejde med fisk og skaldyr, herunder planteriget under overfladen, løb restauranten F12 i Stockholm med årets titel.

Råvarer i top-kvalitet præsenteres i en, på samme tid, moden og innovativ gastronomisk stil, hvormed F12 har imponeret med fantastisk seafood igennem hele året – både til frokost og middag.

Årets Firbenede Gastronomi

Her finder vi igen restauranten Bhoga i Göteborg, som også vandt i kategorierne Årets Bar og Årets Stjerneskud.

I kategorien Årets Firbenede Gastronomi vandt Bhoga for imponerende kreativt arbejde med lokalt opdrættet kød, der også af og til kombineres med seafood i fine ”Surf n´Turf” -retter, samt den umiskendelige viden og håndværksmæssige færdighed i tilberedning og anretning af alle typer kød.

Specifikt bemærkes årets nyskabende søde oksekødsret med karamel – baseret på kvalitetskødkvæg fra Dalsjöfors.

Årets Bæredygtige Gastronomi

Restauranten PM & Vänner i Växjö løb med denne udmærkelse, da restauranten år efter år har arbejdet målrettet med at udvikle en bæredygtig tankegang, mens der ikke gås på kompromis med det fremadrettede høje gastronomiske niveau.

Ikke alene har restauranten formået at sætte Småland region på det gastronomiske landkort, men man har også støttet udviklingen af en bæredygtig fødevareproduktion i regionen via en konkurrence for unge økologiske kokke.

Årets Lokale Gastronomi

Gastrologik i Stockholm har konstant udviklet sit nyskabende nordiske køkken-repetoire, uden brug af en fast menu.

Sæsonernes naturlige vækster og produkter præger madlavningen, hvorved disse lokalt producerede kvalitetsråvarers fantastiske karakter og smag kommer til sin ret.

”En Rejse Værd” i 2013

Udmærkelsen som en udsøgt restaurant-oplevelse det er ”værd at bevæge sig efter” i 2013 gik til restauranten Krakas Krog i Katthammarsvik.

Til grund for valget lå arbejdet med at skabe et sted for gastronomisk pilgrimsfærd i Gotland for alle dem, der elsker smukke landskaber, højt service-niveau og et fremragende udvalg af vine – altsammen som akkompagnement til ambitiøse retter tilberedt med lokale kvalitetsråvarer.

Café in Malmö

Dejlige Caféer i Sydsverige

Måske kender du udtrykket “fika”, som er en hjørnesten i svensk kultur.

Asparagus, a specialty of Skåne

Skånske Madoplevelser

Skånske Madoplevelser er et samarbejde mellem Skånes bedste restauranter, kroer og gæstgiverier, der har sluttet sig sammen for at bevare og fortsat udvikle den unikke, autentiske og originale skånske kogekunst.

 

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden