[text]

ABBA Museet

Agnetha, Björn, Benny og Anni-Frid udgjorde – og udgør fortsat for de fleste – ABBA. Svenskeren, der med plateausko og glitrende tøj dominerede poppens verden i årene 1972-1983, og forærede os hits som ‘Dancing Queen’, Summernight City’ og ‘Knowing me, Knowing you’ blandt mange andre.

Det er værd at huske, at selvom ABBA gik hver til sit for 30 år siden, så er ”Mamma Mia!”, filmen der bygger på nogle af deres allerstørste hits, faktisk den mest succesrige musikfilm nogensinde, og musicalen med samme navn er faktisk blevet set af næsten 50 mio. mennesker over hele jorden.  

Nu sørger ABBA Museet i Stockholm får, at legenden lever videre, og videre, og videre… Som legender netop skal.

  • ABBA The Museum

ABBA The Museum

ABBA Museet

Mange turister og gæster i Stockholm har haft en underlig følelse af, at der var altså et eller andet, der manglede under besøget. ABBA, måske? Og mange stockholmere kan næsten ikke forstå, at museet nu faktisk bliver til noget, fordi projektet har været besværet af så mange problemer; lige fra en af projektets banker, der måtte bide i græsset til diskussioner om, hvor museet skulle ligge.

Men alt det er fortid nu.

ABBA museet er en permanent udstilling i den helt nye ‘Swedish Music Hall of Fame’ ude på Djurgården, en frisk gåtur eller en kort tur med bussen eller sporvognen fra centrum. Museet ligger midt mellem forlystelsesparken Gröna Lund og Liljevalchs kunstmuseum bare 5 minutters gang fra friluftsmuseet Skansen og det berømte Vasa Museum.

Men hvorfor placere det nye museum ”helt ude” på Djurgården? Det var faktisk gruppens eget ønske, og i Sverige siger man bare ikke nej til ABBA. Stockholm var der gruppen slå igennem, fik succes og indspillede de fleste det meste af deres musik.

Hvad er museet?

Grundlaget for ABBA Museet er ABBAWORLD vandre-udstillingen, der bl.a. nåede til Budapest, London, Prag, Melbourne og Sydney i årene 2009 - 2011. Museet deler bopæl med ”Swedish Music Hall of Fame” og udstillingen om svensk popmusiks historie.

ABBA Museet viser gruppens scene-kostumer, koncert genstande, inkl. de berømte plateausko, interviews m.v. i en samtidig interaktiv udstilling. Når I køber en billet, får I samtidig en adgangskode, der skaber en side på museets hjemmeside. Når I så først er kommet ind på museet, kan I synge og danse sammen med computer-animationer af ABBA, prøve et kostume (f.eks. Anni-Frids berømte ‘tiger’ eller Agnethas ‘kat’ tunikaer), der bliver digitalt projekteret over på jer på en særlig stand på udstillingen – og I kan selvfølgelig indspille jeres egen kopi ved at scanne billetten. Herefter kan I dele billeder og videoer af jer som ”ABBA look-a-likes” på Facebook eller andre sociale medier. Efter 30 dage bliver alle optagelser slettet fra hjemmesiden igen. 

I bør ikke gå glip af et besøg

Museet er en unik oplevelse, ligegyldigt om I er ABBA fans eller ej. Sammen med ”The Swedish Music Hall of Fame” og udstillingen om svensk popmusiks historie sætter ABBA Museets indhold og aktiviteter gruppens musikalske fortjenester og indflydelse ind i en historisk kontekst, der gør det meget lettere at forstå ”ABBA fænomenet”. Museum har fået fuld opbakning fra gruppen, og mange af de udstillede genstande kommer fra alle 4 medlemmers egne private gemmer.

Så hvis I er gamle nok til at huske glam rock, plateau-støvler og måske endda så med på TV, da ABBA sang ”Waterloo” og vandt det europæiske melodi grand prix i Brighton i 1974, skulle I besøge museet og tage med på en musikalsk rejse gennem tiden – ABBA tiden, selvfølgelig. Alle andre kan tage ind og se ABBA og kredsen af mennesker, da de var på toppen af deres kreative og musikalske karriere, få indblik i medlemmernes liv og se dem som de musikalske verdens-erobrere, de altid vil være.

I kan købe billetter til museet online, på SJs (de svenske jernbaner) billetkontorer nær Centralstationen i Stockholm eller på museet.

Hvis I tænker på at bevæge jer rundt i Stockholm med offentlig transport, bør I købe Stockholm Card, der giver fri rejse i byen. Det kan bestemt godt betale sig.

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden