Nytår i Sverige

  • View over Riddarholmen and Old town in Stockholm
    View over Riddarholmen and Old town in Stockholm

    Ola Ericson/stockholmsfoto.se

  • Couple christmas shopping in Stockholm
    Couple christmas shopping in Stockholm

    Henrik Trygg/ Stockholm Visitors Board

  • Malmö hosts Ice Hockey U20 World Championchip
    Malmö hosts Ice Hockey U20 World Championchip

    Oskar Falck/Malmö Turism

  • Christmas time at Lilla torg in Malmö
    Christmas time at Lilla torg in Malmö

    Miriam Preis/VisitSweden

  • Christmas in Gothenburg
    Christmas in Gothenburg

    Dick Gillberg/Göteborg & Co

  • Christmas in Gothenburg
    Christmas in Gothenburg

    Dick Gillberg/Göteborg & Co

  • New Year in Stockholm
    New Year in Stockholm

    Jeppe Wikström/Johnér

  • New Year in Stockholm
    New Year in Stockholm

    Ola Ericson/imagebank.sweden.se

[text]

Pladser

Nytåret skal markeres - og er der noget mere festligt end Champagne, gourmét-mad og festklædte venner og familie i højt humør?

Hvad med at gøre højtiden extra speciel i år ved at fejre Nytårsaften i Sverige – der er masser af muligheder og attraktive tilbud.

Svenskerne fejrer nytåret stort set som vi gør det hjemme i Danmark – med extraordinært lækker mad og drikke, festlig påklædning, champagne og fyrværkeri efter nedtællingen til midnat.

Der findes dog naturligvis et væld af mulighed for at opleve en lidt anderledes Nytårsaften ´Hinsidan´ ved ét af de utallige festlige arrangementer i Sveriges største byer, uanset om du er mest til klassisk koncert, gourmet-middag eller udendørs fest med masser af brag, skålen og nye glade ansigter.

Her nedenfor har vi samlet et par eksempler på festlige arrangementer og tilbud i Stockholm, Malmø og Gøteborg. Tag et kig – der er ganske sikkert noget for dig og vennerne, eller hele familien.

Nytår i Malmø

Er Malmø den mest oplagte destination for dig, kan du glæde dig over at byen tilbyder masser af god musik, dans og fest. For 10. år i træk indbyder Malmø Opera til Nytårskoncert med kor, orkester og solister.

Du vil kunne opleve et blandet program med velkendte operafavoritter, såvel som populære musical-numre. I foyéren serveres inden koncerten en eksklusiv middag med gode drikkevarer.

Pris for gala med forsk. Mad-/drikkevarevalg: 1.950,-/ 2.170,-

Malmø bys officielle Nytårsfest for alle medborgere og tilrejsende fejres, for fjerde år, på Malmø Operas Piazza. Her vil du sammen med tusindvis af andre feststemte gæster kunne tilbringe årets sidste timer med musik, sang og dans, inden nedtællingen til det store nytårsbrag med fyrværkeri og fest til den lyse morgen.

Som festligt indendørs alternativ åbner Casino Cosmopol dørene til en ekstravagant nytårsfest med gourmét-mad, musik og dans.

På casinoets terrasse får du en fantastisk udsigt til fyrværkeriet over Malmø ved midnat. I Nytårs-pakken indgår velkomstdrink, 4-retters galamenu inkl. Vine, kaffe og champagne kl.24. Pris: 1.195,- / 1.495,-

Ønsker du at starte Nytårsfestlighederne tidliger på dagen, byder Malmø Symfoniorkester på Nytårsmatiné i festligt selskab.

Nyårsmatiné kl 14.00: Pris 350 kr (forkortet program uden pause)

Nyårskoncert kl 17.00: Pris 480 kr med champagne i pausen

Nytår i Stockholm

Nedtællingen på Skansen opfattes af mange ´Stockholmere´ som byens bedste nytårsfest. Faktisk kan dette arrangement spores helt tilbage til starten i 1895. Der er tale om et traditionsrigt brag af en fest der, naturligvis, når sit højdepunkt med nedtællingen til midnat, men dermed ikke sagt at festen slutter der – faktisk er der jo på mange måder tale om ´en begyndelse.

Festen inkluderer optrædener af flere kendte kunstnere – i år blandt andre Lisa Nilsson. Du kan bestille billetter NU via e-mail til info@skansen.se

Nytårsgala på Grand Hotel er endnu en ´institution´ iblandt Stockholms nytårsfester. Her kan du afslutte det gamle år med et brag af en galafest, og samtidig sætte 2014 igang på den bedst tænkelige måde.

Aftenen byder, udover gourmétmiddag og udsøgte drikkevarer, på underholdning og dans med det 13 mand store band ”Ambassadeur” der, i ægte ”Las Vegas-stil”, giver den fuld gas med toner af blandt andre Burt Bacharach, Humperdink, Shirley Bassey og Tom Jones.

Nytårsmenu:

Velkomstdrink: 1 glas Pol Roger Brut & Amuse Bouche

Kogt halv Maine-hummer med citronmayonnaise og avruga-kaviar.

Terrin på naturlig andelever med saltristade mandler.

Tournedos med ragout på Karl-Johan svampe og tryfferet madeira-sky.

Hvid choklade-crème brulée med skovbær, citronparfait og marinerede bær

Kaffe & trøfler

Øvrige drikkevarer.

Info:

Dresscode: mørkt tøj eller smoking. Dørene åbnes kl. 18.30, det anbefales at være på plads senest kl.20.00. Dansen begynder ca. 21.30.

Aldersgrænse 18 år.

Bestillinger foretages på telefonnummer 08 679 35 00

Nytår i Gøteborg

En mini-ferie i Gøteborg over Nytår er en oplagt måde at markere nytåret på, og samtidig opleve højtidens festlighederne på en ny måde. Næsten alle hoteller i byen tilbyder attraktive Nytårs-pakker der, udover overnatning, ofte også kan inkludere Nytårsmiddag og underholdning. Blandt andet byder de mange spa-hoteller på herlige oplevelser og luksus; se mere her.

Desuden byder mange af Gøteborgs og omegnens mange imponerende slotte og herregårde på overnatningsmuligheder, samt eksklusive gourmét-oplevelser i eventyr-agtige omgivelser. Et slots- eller herregårdsophold over Nytår kan blive en uforglemmelig oplevelse.

Se mere om slotte og herregårede her.

Mulighederne for overnatning og Nytårsmiddage, samt fest og underholdning, er naturligvis mange. Du kan finde meget mere information og inspiration via vores hotel-guide her.

Hvad med at forlænge dit Nytårs-ophold I Sverige og nyde et par dage på ski? – når du nu allerede er taget afsted, så bør du unde dig selv et par dage med sjov, frisk luft og action ved ét af Sveriges utallige dejlige skisportssteder. På vores side Skiferie i Sverige kan du finde masser af fristende ski-destinationer og Nytårs-tilbud – slå til nu og glæd dig til den ultimative start på det nye år 2014.

 

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden