Julemarkeder i Småland 2013

  • Christmas Tree
    Christmas Tree

    © Hillringsbergs Herrgård

[text]

Pladser

Uanset om du tager afsted med hele familien, kæresten, med alle vennerne, eller bare ønsker en hygge- og shopping-tur for dig selv, så er det dejlige og sagnomspundne Småland en idéel jule-destination, hvor du vil finde masser af inspiration til de sidste gaveindkøb.

“Lyden af hestehove mod den faststampede sne og duften af peberkager... Det er eventyr-jul i Småland!”

Her nedenfor giver vi dig et lille udpluk af de utroligt mange julearrangementer, der løber af stabelen i Småland i løbet af december. Nyd julemåneden i Småland – sammen med hele familien, med vennerne eller helt for dig selv – og nyd især den specielt fantastiske stemning i juledagene og omkring Nytår.

Eksjö Julemarked i Gamla Stan

I weekenden den 7-8. december har du alletiders chance for at opleve et af Sveriges absolut mest stemningsfyldte julemarkeder midt i den unikke og dejlige by Eksjö. Mærk duften af peberkager, der breder sig over markedspladsen, mens du nyder lyden af klaprende hestehove mod den faststampede sne. Gå på opdagelse og mød markedets håndværkere, som fremstiller og sælger keramik, træhåndværk og meget andet.

Du kan finde alt fra keramik, smedearbejde, træhåndværk, broderier, uld- og skindarbejde til årstidens delikatesser og slik. Forestil dig de fristende dufte af ost og brød, pølser, marcipan, karameller, fisk, hjemmelavet sennep og snaps, samt utroligt meget andet. På Stora Torget samles alle de juleglade folk til musik, ”allsång”, Lucia-kroning og anden underholdning, og du ka også tage en hyggelig rundtur gennem markedspladserne i hestevogn. For mere information, se www.eksjo.se

Ohsabanens Nissetog

Tag med en tur på det gamle damptog og besøg Nissefar! I stearinlysenes skær tøffer Nissetoget afsted fra Ohs Bruk til Gimarp, hvor stationen er pyntet med smukke lys – og i skovhuggerhytten venter Nissefar. Nogle kilometer øst for Värnamo, ved sydspidsen af søen Rusken, ligger Ohs Bruk fra 1600-tallet. Selvom områdets gamle ”museumstog” primært kører i juli og august, er december en undtagelse, hvor du kan komme med en tur på ”Nisse-toget” den 30/11, samt 1. og 8. december.

En tur med Nisse-toget er altid en stor og helt speciel oplevelse, som børnene sent vil glemme. Højdepunktet er som regel, når børnene i Gimarp møder julenissen og kan efterlade deres ønskesedler og samtidig få en slikpose med sig hjem. Der bydes desuden på grillede pølser, kaffe, glögg og andet godt. Togvognene er brændevogns-opvarmede, og når mørket falder på tændes olielamperne... - en unik stemning og oplevelse, også for de voksne. Der er tale om en drømme-agtig julerejse du ikke må gå glip af - helt ideél for børnefamilier!

For yderligere information, kontakt:
Karin Fritz, Turistchef, Värnamo Turism
Tel: +46 370 188 99
E-mail

Jul i Apladalen, 8 december

Ved julemarkedet i Apladalen den 8. december venter der dig en herlig stemningsfuld juletradition, med alt hvad det indebær efter de gode svenske traditioner – smukt oplyst park, nisser, udstillende håndværkere, nybagt ”jule”-bagværk, ponyridning, julemusik, delikatesser, sang og juleslik.

Kl. 15.00 synger SMS-koret ved Loftsbodarna

Kl. 16.00 går Lucia med følge på scenen.

Kaffestuen serverer jule-smørrebrød og lune vafler m.m. i tidsrummet 13:00-18:00.



Stall Sonakull – Måneskinstur

En ridetur i skoven på hesteryg er herligt, men på en stjerneklar aften i månelys.. – det er ren magi! I den frostklare nat under stjernerne får alt et mystisk og drømmeagtigt skær, og stilheden er betagende. Hestenes varme ånde bliver til små frostskyer, der spreder sig ud mellem træerne. Måske får du et glimt af ræven på jagt i mørket, eller andet af det lokale nataktive dyreliv. Hvis fingre eller tæer er blevet lidt kolde på turen er der heldigvis dejlig varm kop kaffe eller kakao at lune sig på efterfølgende.

En ridetur under vinterhimlen ved fuldmåne og i snedækket landskab vil på magisk vis varme hjertet og efterlade et varigt minde – smukt og eventyrligt!

Turen varer ca. fra kl. 19:30 till 22:00, ca. 1 time i sadlen sammenlagt, i roligt tempo.

380 SEK/person
Husk varm påklædning!
Se mere på www.stallsonakull.com

Naturum, Store mosse Nationalpark

Naturum, der er en herlig og oplevelsesrig mødeplads for alle naturinteresserede, holder åbent alle søndage i vinterhalvåret, samt ekstraåbent i ugerne 42 og 44, samt 26. december – 6. januar.

I naturum kan du slå dig ned lunt og godt foran panoramavinduet ud mod Kävsjön og følge med i fuglelivet fra første række. Naturum´s permanente udstilling giver dig et godt indblik i landskabets forandringer igennem årtusinder. Samtidig giver Naturum dig mulighed for at opleve en unik måneskins-skitur i snedækket natlandskab. I faklernes og fuldmånens skær går turen ad fine langrendsspor rundt i landskabet og ud over den frosne Kävsjön – en stor oplevelse for alle naturelskere.

Hold øje med opdateringer og tur-information her.

Julemesse ved Huseby bruk

Huseby Bruk julemarked e med sine 33.000 besøgende Nordens største julemarked. Med det enormt store udbud af små unikke håndværksboder, der fremstiller alt fra smykker og tekstilprodukter til keramik og håndlavede træprodukter, vil du let kunne tilbringe en hel dag med hygge-indkøb og oplevelser. Selvfølgelig er der også hvad et ”jule-hjerte” kan begære af årstidens hjemmelavede delikatesser, slik og meget andet.

Foruden jule-indkøb har du også mulighed for at opleve årets juleudstilling på det flotte historiske slot. Markedet afholdes i år fra d. 9.-17. november.

Læs mere på: http://husebyjul.se og find gode pakke tilbud på overnatning her.

Spændende glaspustning i Glasriket i Småland

Julestemningen ved Kosta Outlet blusser allerede fra starten af november, med ikke mindre end to millioner smukke julelys. Her kan du kombinere din juleshopping med spændende og lærerige oplevelser i Kosta´s berømte glaspusteri, som har eksisteret siden 1742. På Kosta Glasbruk kan du se de dygtige glaspustere i arbejde og få et indblik i hvordan den smukke glaskunst skabes fra bunden. Der er skam også masser af oplevelser for børnene.

Jul i Kosta starter allerede d. 9. november og varer frem til d. 22. december.

Læs mere på: http://www.glasriket.se

Rigtig Glædelig Jul i Sverige! – der venter et væld af stemningsfulde oplevelser for alle..

Happy Holidays from Sweden!

Jul og Vinter i Sverige 2013

Tag en tur ”hinsiden” til julehygge og dejlig stemning i strå-julebukkens land!

There are several Christmas markets in Skåne

Julemarkeder i Skåne - 2013

Når julehøjtiden og årsskiftet nærmer sig, og december-mørket sænker sig, skrues der virkelig op for hyggen i Skåne. Her er traditioner, hygge og lækker mad i overflod.

Coffee break at Pronto, Lilla torg in Malmö

Julemarkeder i Malmø 2013

I løbet af julemåneden december byder Malmø på en lang række spændende juleoplevelser og et væld af hyggelige julemarkeder. Ta’ årets sidste tur over Øresund og kom i ægte julestemning og festligt nytårshumør.

Art and design by Formargruppen in Malmö

Shopping i Malmø

Hvorfor er Malmø bare perfekt til en hyggelig shoppingtur? Ganske simpelt; I kan gå rundt til alle butikkerne og indkøbscentrene – næsten da!

 

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden