Julemarkeder i Malmø 2013

  • Coffee break at Pronto, Lilla torg in Malmö
    Coffee break at Pronto, Lilla torg in Malmö

    © Miriam Preis/VisitSweden

[text]

Pladser

I løbet af julemåneden december byder Malmø på en lang række spændende juleoplevelser og et væld af hyggelige julemarkeder. Ta’ årets sidste tur over Øresund og kom i ægte julestemning og festligt nytårshumør.

“Tag hele familien med på en magisk jule-weekend i Malmø!”

Nedenfor har vi samlet et lille udpluk af nogle af de populære julemarkeder; du kan læse mere om julemarkeder og andre arrangementer i Malmø omkring jul og nytår på www.malmotown.com

Malmös Julmarknad

Det årligt tilbagevendende julemarked på Södertull er et herligt nostalgisk julemarked, hvor håndværk og bæredygtighed er i fokus. I år kan du nyde dette dejlige marked, og indsnuse den allestedsnærværende julestemning, i hele perioden fra 30. november til 30. december.

Mens du går på opdagelse blandt lækkert håndværk, smukke ting og sager, lækre juledelikatesser og tøj, vil du hurtigt blive grebet af den hyggelige stemning, de dejlige dufte og drømmen om jul som i gamle dage.

www.malmotown.com

S:T Gertruds Julmarknad

I år afholdes det traditionelt håndværks- og design-orienterede julemarked i Malmø´s bydel St. Gertrud i weekenden 14-15. december, og holder åbent fra 10-16.

Her vil du kunne finde masser af dejlige julegaveidéer og fint håndlavet julepynt, samt naturligvis meget andet. Se mere på www.sanktgertrud.se

Katrinetorp Julemarked

Med den smukke 1800-tals gård Katrinetorp som en idyllisk og stemningsfuld ramme, har du i dagene 5-8. december alletiders mulighed for rigtig at indsnuse ægte svensk julestemning og samtidig gøre nogle overraskende fund og ”jule-kup”.

Kartinetorp Julemarked betragtes af mange som ét af Sveriges allerbedste og hyggeligeste julemarkeder. Her kan du finde alt ligefra håndværk og antikviteter fil julemad og slik. Desuden vil der være traditionsrig dans om juletræet, korsang og andre musikalske oplevelser.

Under krystal-lysekronerne i hovedbygningen serveres glögg, peberkager og skinkemadder – tag hele familien med på en magisk jule-weekend i Skåne.

Åbningstider: torsdag 12-19 og fredag-søndag 10-17. Entré SEK 80,-.

Se mere om Katrinetorp på www.malmo.se/katrinetorp

God Jul! – på Gustav Adolfs Torg

Den 15-16. december arrangerer Malmö Fairtrade City sit meget populære julemarked på Gustav Adolfs Torg, med fokus på design og bæredygtig livsstil. Benyt dig af muligheden for at komme i den helt rette julestemning, mens du shopper løs mellem et herligt udbud af Øko- og Fairtrade-produkter, vintage, lokalt producerede og genbrugsvarer med samvittigheden så ren som nyfalden sne.

Se mere på www.malmotown.com

Bondens eget Julemarked

Lørdag den 14. december er Drottningtorget i Malmø rammen om julesalget af konventionelle, såvel som økologiske, landbrugsvarer fra lokale bønder og producenter på ”Bondens eget Julemarked”. Her vil du blandt andet kunne finde grøntsager, frugt, ost og brød, nødder, lammekød og kylling, samt forskelligt lokalt produceret håndværk af for eksempel uld eller skindprodukter.

Se mere på www.bondensegen.com

Malmø vil for mange danskere være en oplagt og bekvem destination for et inspirerende og oplevelsesfyldt julebesøg, hvor højtidens stemning hurtigt vil nå nye højder og hvor indkøbs kurve og –poser uden tvivl vil fyldes med lækkerier og fine gaver. Skynd dig at sætte et par krydser i kalenderen til én eller flere dages Malmø-jule-besøg med julestemning og højt humør i centrum – og tag familien eller vennerne med!

Art and design by Formargruppen in Malmö

Shopping i Malmø

Hvorfor er Malmø bare perfekt til en hyggelig shoppingtur? Ganske simpelt; I kan gå rundt til alle butikkerne og indkøbscentrene – næsten da!

Happy Holidays from Sweden!

Jul og Vinter i Sverige 2013

Tag en tur ”hinsiden” til julehygge og dejlig stemning i strå-julebukkens land!

Christmas Tree

Julemarkeder i Småland 2013

Uanset om du tager afsted med hele familien, kæresten, med alle vennerne, eller bare ønsker en hygge- og shopping-tur for dig selv, så er det dejlige og sagnomspundne Småland en idéel jule-destination, hvor du vil finde masser af inspiration til de sidste gaveindkøb.

There are several Christmas markets in Skåne

Julemarkeder i Skåne

Når julehøjtiden og årsskiftet nærmer sig, og december-mørket sænker sig, skrues der virkelig op for hyggen i Skåne. Her er traditioner, hygge og lækker mad i overflod.

 

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden