I Vimmerby kommer scenerne fra Pippi Langstrømpe til live og gården hvor Lindgren voksede op er idag et spændende museum. I Sevedstorp, som nok er bedre kendt som ”Bullerby” – det var her Alle vi børn i Bullerby blev optaget – kan man opleve ægte svensk idyl, og i Kathult nordvest for Vimmerby ligger den gård, hvor Emil fra Lønneberg filmene blev optaget.
Skulle man blive mæt af Astid Lindgren-oplevelser ligger den smukke Norra Kvills Nationalpark kun en halv times kørsel fra Vimmerby. Parken er et godt eksempel på en traditionel svensk ”urskov”. Nationalparken blev etableret i 1927 for at bevare det artsrige område, som er hjemsted for flere sjældne urter og flere hundrede år gamle fyrretræer. Rundt i parken går der flere etablerede og afmærkede vandrerruter.