Begivenheden spænder endnu videre end ”kultur” i traditionel forstand. Kulturkalaset åbner også for underholdning som vi kender det fra de bedste danske byfester og forlystelser, der kan aktivere far, mor og børn i alle aldre. Alt i alt er der mere end 1.000 programpunkter i den lille uge, hvor gader og stræder i Göteborg nærmest er helt ‘elektriske’.
Kulturkalaset er for hele familien, og alle aldersgrupper er da også repræsenteret blandt de besøgende. For eksempel udgør de unge mellem 15 og 21 år 16 pct. af de besøgende, og der kommer også mange børn. Det viser en undersøgelse foretaget af Kulturkalaset. Hver tiende gæst kommer fra udlandet. Mange af dem fra Danmark. Hvad: Göteborgs Kulturkalas
Hvor: Göteborg
Hvornår: 14.-19. august
Topnavne: Sven-Bertil Taube, Electric Boys, J-Son
Pris: Gratis