På med vandrestøvlerne!
Kungsleden strækker sig fra
Abisko nationalpark næsten 400 km. ved til Hemavan – og det er bare enhver vandrer drømmerute. Her kan i opleve vilde bjerglandskaber, vildt strømmende åer, brusende elve og bjergsletter omgivet af høje tinder. Lapland rummer et netværk af fantastiske – og vilde – nationalparker, inklusiv Sarek og Abisko, der er anerkendt som UNESCO verdensnaturarv under navnet
Laponia. Alt i alt har Sverige 29 nationalparker spredt ud over hele landet, og der er fri adgang til dem alle sammen, bl.a. via en lang række vandreruter.
I det centrale Sverige, i Dalarna, strækker Vasaloppsleden sig på tværs af lenet, og fortæller historien om den svenske nationalhelt Gustav Wasa. Hvis I besøger Dalarna om foråret, sommeren eller efteråret, er det en perfekt vandrerute. Om vinteren bliver det til af Sveriges mest kendte langrendsruter.
Nede i det varmere Sydsverige bør I se nærmere på de regionale ruter i Skåne ”Skåneleden”, samt i Halland og Blekinge, som har med mange varierende naturoplevelser. Skåneleden er nok Sveriges mest kendte system af lange natur-vandringsruter og samtidig et helt oplagt valg for vandrerer på alle niveauer at opleve.
Skåneleden består af fem del-ruter, som fører dig på kryds og tværs af hele Skånes afvekslende landskab af storslået natur. Rutesystemets 80 etaper giver nærmest uendelige kombinationsmuligheder og egner sig fortrinligt til éndags-vandreture, såvel som lange ferier. Flere steder langt Skåneleden kan du finde lejerpladser med faciliteter såsom læskure og toiletter.
I Småland kan du opleve ruter med særlige temaer som John Bauer-ruten og Utvandrarleden; den sidste førte omkring år 1900 mange fattige udvandrere fra det barske Småland ned til udskibningshavnen Karlshamn i Blekinge, før turen ofte gik over Atlanten til et nyt liv i USA. I Vestsverige er der også flere absolut anbefalelsesværdige temaruter. F.eks. Pilgrimsleden gennem Dalsland og Bruksleden gennem Västmanland.
Den svenske Allemandsret (Allemansrätten) er faktisk en del af den svenske Grundlov og giver, som navnet antyder, alle lov til at bevæge sig rundt i naturen og nyde landskabet i Sverige, så længe man efterlader den i samme stand, som man fandt den – og selvfølgelig respekterer andre mennesker og privatlivets fred.
Huskelisten til din vandretur i Sverige:
Udover godt fodtøj, et godt vandtæt telt og en god sovepose, bør du overveje at medbringe følgende i din rygsæk (afhængig af årstid og vejr):
- kogegrej (herunder gasblus)
- førstehjælps-kasse (med plaster, bandager, saks, jod, febernedsættende tabletter osv.)
- mygge-balsam
- en god vindjakke
- regntøj>
- vandflaske
- tørmåtte
- hue og handsker
- reserve-strømper
- pandelampe/ lommelygte
- multiværktøj/ schweizer-kniv
- kikkert
- kamera
- gps
- et godt kort
- badetøj
Den svenske Allemandsret (Allemansrätten) er faktisk en del af den svenske grundlov. Den giver, som navnet beretter, alle lov til at bevæge sig stille og roligt rundt i naturen og landskabet i Sverige, så længe man efterlader den i samme stand, som man fandt den i – og selvfølgelig respekterer privatlivets fred.