Skisportsstederne i Sverige ligger spredt fra Riksgränsen over polarcirkelen længst mod nord ned over rygraden i de svenske fjelde mod nordvest for derefter at sno sig mod øst til Dalarna. Og med den nordlige beliggenhed kan de fleste skisportssteder garantere, at der er sne mellem jul og påske. Du kan altså stå på ski i Sverige med midnatssolen eller nordlysets kalejdoskopiske lysshow som baggrund. Hvor i verden kan man ellers gøre det?