[text]

Et eldorado for ekstrem sport

Sverige udmærker sig med at være et meget langt land med store sæsonforskelle, og være omgivet af rigtigt meget hav og med skærgårde både på øst- og på vestkysten. Det har store og høje fjeldområder i Midt- og Nordsverige, tundra-sletter længst mod nord, og bølgende landbrugsområder, skove og hvide sandstrande fra midten og syd på. Det er næsten ikke til at tro på, at der så meget i Sverige. Intet under, at landet er en drøm for eventyrlystne sportsudøvere og friluftsmennesker.

  • Nature's Best arrangement JoPe Fors & Fjäll

Nature's Best arrangement JoPe Fors & Fjäll

Eventyr på vandet

Prøv en kajak- eller kanotur gennem Stockholms kanaler eller ta’ den store tur rundt i de mange skærgårdsområder. Oplev stilheden, når I slår lejr for natten på en lille ø. Fang jeres egne fisk og sov under stjernerne. Prøv lykke med snøre og stang i de mange søer i Midtsverige eller få et adrenalin-kick i fjeldene med river rafting ned ad f.eks. Storfallet.

Nede syd på er det ideelt for windsurfing og kitesurfing, f.eks. i Øresund eller ud for strandene ved Malmø og Falsterbo. Og på Klaraälven er tømmerflåde rafting en populær ferieform for familier.

Vandreferier

Ta’ med på en guidet vandretur i de svenske fjelde eller ude i vildmarken i nationalparkerne (ikke mindst i den store, øde og smukke Sarek, påtaget på UNESCOs liste over verdensnaturarv). I kan i reglen nemt kombinere udfordrende vandreoplevelser med ture på terrængående motorcykler, zipline aktiviteter i trætoppene, overlevelsesture og jagtoplevelser.

Ud på isen

Svenskerne er af gode grunde gode vintersportsfolk, og de bliver ikke stoppet af en smule is og temperaturer under frysepunktet. Næh, de udnytter bare isen! F.eks. til at løbe på skøjter eller prøve kitesurfing på tilfrosne søer, sejle med isbåd eller dyrke langdistance skøjteløb.

Sne og is

Vinteroplevelser oppe nord på? Pak grejet og ta’ med på gletsjer-vandringer eller prøv at bestige frosne vandfald. Ta’ med på hundeslæde-safari, prøv at overnatte i en iglo eller flyt simpelthen ind på Ishotellet. I kan også tage med samerne ud og hyrde rensdyr og bagefter nyde middagen i en kote. Eller kør snescooter af hjertets lyst på elgsafarier. Men glem ikke termoundertøjet!

Storbyferie? Ingen hindring for ekstrem sport!

I kan sågar fiinde udfordrende og ekstreme sportsaktiviteter i de store svenske byer som Stockholm, Gøteborg og Malmø , der både tilbyder ture med RIP-både og med varmluftsballoner.

Skal det være endnu vildere?

Ta’ med på vragdykning i Østersøen – og der er masser at komme efter. Ikke alene er der registreret næsten 10.000 skibsvrag i svenske farvande, men der er heller ikke en eneste træorm eller en borebille i sigte. Det er formentligt for koldt! Især den svenske østkyst ud til den saltfattige Østersø er et sandt eldorado for fritidsdykkere.

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden