Guide: 7 steder at mountainbike i Sverige

  • Mountainbiking
    Mountainbiking

    Lars Sjöqvist/Torsby Kommun

  • Mountainbiking in Jämtland
    Mountainbiking in Jämtland

    JHT Bildbank / Johan Rambrandt

  • Hemavan bike park
    Hemavan bike park

    Sam Hedman

  • Mountain biking in Björkliden, Swedish Lapland
    Mountain biking in Björkliden, Swedish Lapland

    Lars Thulin/Johnér

[text]

Pladser

Fra alpin til mountainbiking

De store kendte skisportssteder i Sverige forvandles om sommeren til et mekka for cykelentusiaster. Her omdannes grønne, blå og sorte pister til fabelagtige downhill bakker og mountainbike terræner. Vil man gerne have store udfordringer i smuk natur, er Sverige et godt sted at tage hen. Uanset om du er øvet eller nybegynder eller blot vil på en tur med familien, så har Sverige et godt bud på en aktiv familieferie.

1) Idre Fjäll Feriecenter:
Idre Fjäll Feriecenter har denne sommer flere cykelaktiviteter på programmet, både for hele familien samt for de mere øvede bjergryttere. Der er mulighed for udlejning af mountainbikes, og er du ikke så erfaren kan Idre Fjälls introduktionspakke ”Cross Contry” hjælpe dig i gang med mountainbiking. Hvis du er mere til landevejscykling, giver de svenske fjelde rig mulighed for at træne med store stigninger.

2) Isaberg: Actionpacked mountainbiking
I Isaberg er der rigtig mange muligheder for ruter af forskellige sværhedsgrader, både for dem, der søger fart og spænding, for dem, der søger træning og maxpuls. Isaberg har også rolige landevejsruter i den smukke natur. Hver onsdag kan du deltage i Bike Day, som er en fællestur omkring Isaberg Hestra. Ruten tager 1,5-2 timer.

3) Söderåsen:
Under 2 timer fra København Øverst på Söderåsen i Skåne finder du ’Klåveröds strövområde’, der er et perfekt terræn for både vandreture og mountainbike. Omgivet af den smukke natur er der anlagt en mountainbike-rute på 4,7 km, som går over træstammer og sten langs den nordlige del af området.

4) Kullaberg
Ved Kullaberg i Skåne er der masser af velegnede mountainbike-ruter. Du finder alt fra store grusveje eller smalle, små stier, alt sammen kombineret med den smukkeste udsigt. Der er gode muligheder for leje af cykler. Læs mere her: guide.visitskane.com/sv/se-gora/a403653/mountainbike-uthyrning/detaljer?page=4

5) Silverlake Camp i Dalsland
I Dalsland kan du kombinere mountainbiketuren med jernbanecykel og kano og på den måde opleve den vilde og smukke natur på en anderledes og spændende måde. I Silver Lake Camp er bl.a. et af Europas fineste søområder. Turen med jernbanecyklen løber langs stejle klippevægge på bakkede grusveje, men du vil sejle i kano ad sprickdalssjöar, som er lange og dybe søer, der er dannet ved sprækkedannelse i jorden for 40-50 millioner år siden.

6) Sälen
I Sälen satser man nu ekstra meget på cykling. Downhillcykling Sälen Bike Park har 108 km mærkede cross countryruter og 160 km rute til landevejscykling. Desuden har Sälen lanceret en vifte af aktiviteter i løbet af sommeren som f.eks. det klassiske løb CykelVasan (30 , 45 eller 95 km) d. 14-17 august og det helt nye UltraVasan (90 eller 45) d. 23/8.

7) Åre
I år er Åre Bike Park åbnet med 39 ruter i forskellige højder og sværhedsgrader. Netop i højsæsonen er der ekstra mange aktiviteter på programmet, og du kan prøve kræfter med Åre Bike Festival eller Åre Mountain Festival Er du nybegynder eller trænger du til at få genopfrisket din cykelteknik kan Åre Bike Guides anbefales.

Nature's Best arrangement JoPe Fors & Fjäll

Et eldorado for ekstrem sport

I Sverige kan I prøve alting fra racerløb, havkajak i skærgården og højhastighed sejlads med RIB både over kitesurfing på frosne søer, river rafting på brusende elve, isklatring og zipline udfordringer i trætoppene til hundeslædekørsel og off piste skiløb fra helikoptere.

Biking in Stockholm

På cykel rundt i de største svenske byer

Sveriges største byer: Stockholm, Gøteborg og Malmø er fyldt med cyklister; på vej til arbejde, ud at handle, med børnene på vej til eller fra børnehave eller skole, eller bare ude i byen – også midt om natten. Svenskerne gør det, fordi det er sjovt, det er godt for helbredet, godt for miljøet, og så er det hurtigere end at gå – og ofte også hurtigere end nogen anden transportform i bybilledet.

Sea fishing in Bohuslän

Lystfiskeri i Sverige

Hvis du kan lide at fiske, er der rundt regnet 37 arter, du kan gå efter i Sverige, hvoraf de største er gedde, sandart og aborre samt laks, ørred og stalling i hurtigt strømmende vandløb. Og børnene vil synes, at det er utroligt spændende, når de fanger deres første fisk i en stille sø i en rydning i skoven, hvor sollyset glimter i overfladen.

Skating at lake Siljan in Dalarna

På med tour skøjterne

Hvis I er til spejlblank is og knivskarpe skøjter, så er Sverige det helt rigtige sted at tage hen. Landet er simpelthen et eldorado for tur skøjteløbere.

 

Reklamer:

A part of the official gateway to Sweden