Stockholm
Det er ingen sag at cykle rundt i Stockholm. Og det er nemt og meget praktisk at leje cykler hos Citybikes. Hvis I skal rundt i den indre by til de mange spændende designer-butikker, bør I gøre det, som de lokale gør. På 2 hjul – og flere steder er det tilladt – med forsigtighed selvfølgelig – at køre på cykel på gågaderne. Ta’ den på cykel rundt til Stockholms mange caféer, og smut indenfor til en ”fika”; den næsten rituelle svenske kaffepause. Vil I kombiner ”fikan” med legendariske italienske cykler og udstyr for ægte cykel-nørder, så kik indenfor i Bianchi Café at Norrlandsgatan 20.
Skal i rundt til de store attraktioner? Skansen, Vasa Museum, Stadshuset, Kungliga Slottet. Der er ingen nemmere måde at komme rundt på end på cykel. Skal I overbevises yderligere? Her er inspiration fra nogle af Stockholms kendteste modeskabere – på deres cykler
Gøteborg
Gøteborg, vestkystens hovedstad, er bare en perfekt cykelby. Byen er behagelig kompakt med det meste indenfor tæt rækkevidde – især på cykel . Med masser af smuk art nouveau arkitektur, hyggelige kanaler og et suverænt net af cykelstier er byen et himmerige for cykelelskere. Byens store attraktioner: Universeum, Liseberg, Röhsska og meget andet, inklusiv byens summende liv på caféer og restauranter, ligger alt sammen indenfor behagelig cykelafstand. Klik her og læs mere om cykelleje i Gøteborg.
Malmø
I kan med lethed nå rundt til alle Malmøs spændende attraktioner på en dag på
cykel. På den anden side vil det nok være en rigtig dårlig idé, for attraktionerne er faktisk værd at stå af cyklen for. Så brug cyklen – og nogle flere dage! Besøg f.eks. den næsten urealistiske høje, snoede og drejede
Turning Torso bygning eller kom ned på jorden igen – både bogstaveligt talt og stemningsmæssigt – i
Möllevången området med de mange små butikker og de etniske caféer og restauranter. Er I til museer, bør I dreje styret i retning af
Malmöhus Slott, parkere cyklen ved
Moderna Museet, eller besøge det nye trendy
Västra Hamn kvarter. Klik her og læs mere om cykeludlejning i Malmø.