Sverige til hest

Sverige er et af de lande i Europa med flest heste pr. indbygger, ligesom der er en dybt rodfæstet tradition for høj kvalitet indenfor heste-management og avl. Det siges endda, at intet andet land i verden har så sunde heste som Sverige - blandt andet grundet de strenge regulativer omkring dyrevelfærd.

Landets vældige længde på næsten 1600 kilometer fra den nordligste til den sydligste spids gør, at kontrasten mellem de forskellige dele af landet er dramatisk.

Variationen af aktiviteter er imponerende. Her kan du ride gennem dybe, tætte skove eller over prægtige fjelde i midnatssolen. Galoppere langs hvide sandstrande eller køre hestevogn gennem maleriske landskaber rige på kulturarv, holde pause og samle svampe og bær og drikke vand fra åen. Som gæst kan du desuden føle dig fuldkommen sikker, da din guide har en mange års erfaring udi sikkerhed.

Sverige har to oprindeligt indfødte hesteracer: Nordsvensk Hest og Gotlandsruss. Russ betyder hest på gotlandsk, og denne race har rødder mere end 5000 år tilbage. Gotlandsponyen er noget helt specielt og kaldes ofte et livende monument. Dette utrolige dyr lever stadig ved de skovklædte heder på Gotland, som dens forfædre har gjort det i tusindvis af år.

Gotlandsponyen er meget alsidig, den er rigtig god til børn, men samtidig er de meget hurtige i trav. Den Nordsvenske Hest er en fantastisk allround hest og er med sit gode temperament velegnet til alt fra vognkørsel til ridning. Det er en virkelig god terrænhest - den kan klare enhver type landskab og er derfor perfekte til rideferier i blandet terræn.

Sverige kan tilbyde mange forskellige muligheder for ridning. Lige fra western ridning over islandske heste til rideferier eller lange ture på den Nordsvenske hest. Men også hestevognsture med et tospand af Svensk Halvblod er værd at rejse efter. Og så kan du vælge mellem at bo på et slot og spise gourmet middage fremstillet af topkvalitets råvarer eller du kan bo i en hyggelig hytte, hvor du selv står for måltiderne.

Du kan også besøge en af landets trav- eller galopbaner eller tage til et af de internationale hesteshows: Gøteborg Horse show in Scandinavium, Stockholm International Horse Show i Globe Arenaen eller Falsterbo Horse Show. Eller hvorfor ikke besøge Stockholm for at se den royale hestegarde?

Der er et utal af muligheder for hesteinteresserede – det eneste du skal gøre er at beslutte, hvad du helst vil. Vores kvalitetssikrede hestegårde venter bare på at komme til at tage godt imod dig og sørge for, at du får en fantastisk rideferie.

Velkommen på hesteryg i Sverige!

Kungsleden hiking trail, close to Hemavan/Tärnaby

Uden for bedømmelse

Hvis man skal bedømme de svenske fjelde på en skala fra 1 til 10 for ren skønhed, vildskab, inspiration og tilgængelighed, ville resultatet blive 11. For de er faktisk noget helt for sig

Reklamer:

Community of Sweden.com


Related member stories


De mest populære fotos

A part of the official gateway to Sweden