Ta’ sjælen med på tværs af Sverige
Göta Kanalen, der strækker sig gennem Sydsverige fra østkysten til den store sø Vänern er en af Sveriges allermest populære turistattraktioner. Kanalen, der for nylig blev udnævnt til ”Årtusindets svenske bygningsværk”, blev bygget mellem 1810 og 1832 under ledelse af den berømte ingeniør Baltzar von Platen, der anvendte ca. 58.000 soldater som arbejdskraft i projektet. Göta kanalen er i alt 190 kilometer lang og passerer ikke mindre end 58 sluser, der totalt hæver skibene på kanalen op til 92 meter over havets overflade.
Langs kanalen finder I en perlerække af seværdigheder og attraktioner, bedårende scenariske udsigter and mange charmerende byer og landsbyer, der alle emmer af kanalens særlige atmosfære. Mange turister tager turen på kanalen i deres egen lystbåde, men I kan også opleve turen ombord på en af de klassiske Göta Kanal både, der tilbyder hyggelige kanal-krydstogter med luksus overnatning ombord og gode menuer i skibets restaurant.
I kan selvfølgelig også vælge kortere ture mellem de mange interessante historiske og kulturelle seværdigheder langs kanalen. En af de mest berømte attraktioner langs kanalen er sluserne ved Berg, hvor 7 sammenkædede sluser løfter bådene ca. 18 meter op fra Roxen søen.
I kan leje både, kanoer og kajakker mange steder langs kanalen. Den gamle anlægsvej langs kanalen er en af Sveriges mest populære cykelruter, og der er også mange spændende vandreruter langs og ved kanalen.
Hvis I vil opleve idyllen i det centrale Sverige i et helt unikt perspektiv, er en rejse på Göta Kanalen hermed stærkt anbefalet!