Normalt siger man, at Sveriges moderne litterære historie begyndte i det 18. århundrede med mystikeren og filosoffen Emanuel Swedenborg. I løbet af den sidste del af det 18. århundrede komponerede Sveriges nationale digter, Carl Michael Bellman både drikkeviser, der er livsbekræftende, men som samtidig vidner om hans angst for døden, og spøgefulde, idylliske pastoraler.
Særligt i løbet af de seneste ti år har moderne svensk litteratur fået et gennembrud. Efter i en lang periode hovedsageligt at have skrevet for et mere eller mindre isoleret og nationalt litterært marked oplever flere og flere svenske forfattere nu, at deres værker oversættes til flere og flere sprog. Flere af de svenske bøger, som på det seneste har oplevet international succes, kan klassificeres som populær litteratur. Det gælder bl.a. kriminal- og eventyrlitteratur af forfattere som Jan Guillou og Henning Makell samt den religiøst inspirerede prosaist Marianne Fredriksson.
Også børnebogsgenren er et markant træk ved den svenske litteratur – hvilket måske afspejler børnenes forholdsvis stærke position i det svenske samfund. Det helt store navn i børnebogslitteraturen er selvfølgelig Astrid Lindgren. Hendes klassikere om Pippi Langstrømpe, Karlsson på taget, Ronja Røverdatter, Brødrene Løvehjerte og mange andre er oversat til over hundrede sprog og solgt i millioner af eksemplarer over hele verden. Astrid Lindgrens forfatterskab strakte sig over seks årtier, og i Sverige opnåede hun nærmest status som nationalt klenodie. Svenskerne har i flere generationer ladet sig influere af hendes bøger og gør det stadig – ikke kun som børn, men hele livet igennem.
Denne artikel blev oprindeligt udgivet på
www.sweden.se – Den officielle port til Sverige.