Sveriges officielle webside for turisme og rejseinformation
Lokal tid i Sverige
5. juli 2008 00:34

Den gastronomiske front

Hvad siger du til hummer og blomkålsspirer med rejesauce og tangsalat? Eller var det noget med en marineret elgbøf serveret med en flødesauce med tyttebær?


Foto: www.imagebank.sweden.se/Jan-Erik Andersson
 
Du kan forvente dig en menu af denne type, hvis du skulle være så heldig at være blandt de 1.300 gæster ved Nobelbanketten, der afholdes i Stockholm hvert år.
 
Denne overdådige banket afholdes, når årets Nobelprismodtagere har fået deres priser, som er verdens mest prestigefyldte anerkendelse. Den svenske kongefamilie deltager i banketten sammen med prominente gæster fra hele verden. 
 

Foto: Björn Lindberg/
www.imagebank.sweden.se

Menuen er en velbevaret hemmelighed til sidste minut, bortset fra den traditionelle isdessert – "bombe glacée" eller "Nobelglass". Desserten er velvalgt i betragtning af, at de penge, som Alfred Nobel testamenterede til Nobelstiftelsen, var tjent som følge af hans opdagelse af dynamit – det foretrukne sprængstof til vej- og tunnelbyggeri gennem et helt århundrede.
 
Den gastronomiske front har ændret sig i løbet af de seneste ti år. De svenske kokke begyndte pludselig at hjemføre guldmedaljer fra de kulinariske olympiske lege og flere medaljer fra de uofficielle verdensmesterskaber, Bocuse d'Or. Svensk gastronomi har vundet anerkendelse verden over med fantasifuld udnyttelse af råvarer og kreative sammensætninger.
 
Der er mange årsager til det svenske kokkelandsholds gastronomiske succes. En af dem er den stærke holdånd, for når individuelle kokke deltager i internationale konkurrencer, er det med kraftig opbakning fra mange engagerede kolleger. 
 
Den samme holdånd møder man i de mange svenske kulinariske konkurrencer. Madprogrammerne i svensk tv er kolossalt populære, og da det at være kok har høj status i Sverige, har det sikkert også spillet en rolle. Og nu om dage lærer selv 10-årige at lave mad, når de har hjemkundskab i skolen.
 
Du kan finde god svensk mad overalt i landet, og stjernekokkenes kreationer kan nydes i de mange gourmetrestauranter. Og hvis du har lyst til at finde ud af, hvordan en Nobelbanket smager, kan du prøve retter fra tidligere års banketmenuer på restauranten Stadshuskällaren i Stockholm.
  Tilbage
 
  Send til en ven
 
  Print ud   

Søg på valgfrit ord

Accommodation & Packages

Book online

Book online

About our online booking

Men en anden af hemmelighederne bag den svenske kulinariske succes er altså også de lokale råvarer. De mange søer, skove, bjerge og enge giver et rigt og varieret "spisekammer", der inspirerer til kreativitet. Og eftersom svenskerne er så begejstrede for den svenske natur, passer de også godt på den. Derfor udsættes råvarerne ikke for bestråling, anden skadelig behandling eller unødvendige antibiotika. For når god mad er baseret på god livskvalitet, bør den også produceres så sundt som muligt.
Relaterede informationer
Læs mere om Skånske Madoplevelser